Drenge- og Junior hold-DM

I samarbejde med OB Bordtennis afvikles slutspilskampene om de danske mesterskaber for ungdomshold i weekenden i Kaserne Hallen, Sdr. Boulevard 17 A, 5000 Odense C. Alle kampe stoppes ved afgørelse.

Drenge (DM-slutspil)

Kvartfinaler, lørdag den 26. april, kl. 11.00

Team Egedal – Sisu/MBK
Daugård/Horsens – Hillerød

Semifinaler, lørdag den 26. april, kl. 16.00

Amager mod Team Egedal eller Sisu/MBK
OB mod Daugård/Horsens eller Hillerød

Bronzekamp, søndag den 27. april, kl. 10.00

Finale, søndag den 27. april, kl. 13.00

Drenge afvikles som en dobbeltturnering. Mellem de tre bedst placerede hold i vest- og østkredsen afvikles et slutspil i en weekend. Lørdag spiller vestkredsens nr. 2 og 3 kvartfinaler mod henholdsvis østkredsens nr. 3 og 2. De to kredsvindere placeres i hver sin semifinale og møder fortrinsvis et hold fra den anden kreds. Er to kvartfinalevindere fra samme kreds, spiller toeren mod kredsvinderen fra den anden kreds. Derefter spilles der finale- og bronzekamp. Kampene i drengeslutspillet stoppes ved afgørelse. I tilfælde af uafgjort tælles først sæt, derefter bolde. Giver dette ikke nogen afgørelse, trækkes der lod (undtagen i finalekampen, der i givet fald spilles om på en ny dato).

BBB junior

Juniorholdet fra BBB er klar til at møde Greve i den ene semifinale. Foto fra facebook.

Junior (DM-slutspil)

Semifinaler, søndag den 27. april, kl. 10.00

Holme Olstrup – Søhøjlandet
Greve – BBB

Finale- og bronzekamp: søndag den 27. april, kl. 15.00

Stk. 6: Herre Junior afvikles som en dobbeltturnering. De to bedst placerede hold i vest- og østkredsen kvalificerer sig til et slutspil, som afvikles på en dag. Der spilles semifinale mellem nr. 1 i den ene kreds mod nr. 2 i den anden kreds og omvendt. Vinderne af de to semifinaler mødes i finalen om guld og sølvmedaljer, mens taberne i de to semifinaler mødes i kampen om bronzemedaljerne. Kampene i juniorslutspillet stoppes ved afgørelse. I tilfælde af uafgjort tælles først sæt, derefter bolde. Giver dette ikke nogen afgørelse, trækkes der lod (undtagen i finalekampen, der i givet fald spilles om på en ny dato).

 

Kampene vil løbende blive opdateret gennem slutspillet:

Drenge

Junior

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 28 57 88 79
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk