Sæsonens andet danske holdsmesterskab skal afgøres den kommende weekend – i Odense afvikles slutspillet i drengedivisionen, hvor seks hold kæmper om medaljerne.
Fra Vest er det Stautrup, Silkeborg BTR og OB, mens Vestegnen, Hillerød og Albertslund/Kvik Næstved repræsenterer Øst.
Medaljefavoritter er vestkredsvinderne fra Stautrup, samt de to stærke østhold, Vestegnen og Hillerød – de to sidstnævnte virker umiddelbart stærkest på papiret, men meget kan ske i et slutspil, hvor nerverne ofte hænger løst uden på tøjet.
Der indledes lørdag kl. 13:00 med kvartfinaler – senere samme dag, kl.18:00, spilles der semifinaler, mens finale og bronzekamp foregår søndag kl. 10:00…
– under Danmarksturneringen kan man se kampprogrammet for weekenden, stilling, m.v…