Drengetrio til EM for Ungdom

 STIGA  ETTU

Sæsonen 2010/11 har budt på flere turneringer og træningslejre for drengespillerne i drengetruppen end nogensinde før i min tid som ungdomslandstræner.

8 træningslejre og 7 turneringer vil drengen have gennemført, inden de spiller 1. bold ved ungdoms EM i Kazan, Rusland.

De mange lejre og turneringer har ikke været uden effekt, og jeg har haft fornøjelsen af at følge en drengetrup der har forbedret sig fra lejr til lejr, og har leveret gode resultater ved flere af de internationale turneringer.

Nationalt har konkurrencen om at blive udtaget til lejrene været stor, da der har ud over drengespillere også har været en del yngre drengespillere der har presset på nedefra, for at være med hvor det sner!

Fremgangen har primært været som følge af en stor arbejdsindsats i hverdagen, hvor drengene har arbejdet stenhårdt for at forbedre sig. Dette kan kun være muligt, hvis der samtidigt er klubber der arbejder hårdt for at give spillerne mulighed for god træning, med gode trænere.

Dette har i denne sæson været mere tydelig end nogensinde før, og der er spillere der nu er med helt fremme, spiller alle i klubber der har gjort en stor indsats for at hjælpe dem på vej.

Men for ikke at klappe hinanden alt for meget på skuldrene, må man ikke glemme det faktum at der er rigtig mange lande i Europa, der arbejder nøjagtigt lige så hårdt, og der er nogen der arbejder hårdere!

Derfor er drengene også, på nuværende tidspunkt, 2-3 bolde dårligere pr. sæt, end de bedste i Europa. De kan på gode dage slå næsten alle i Europa, men stabiliteten kan stadigvæk forbedres, hvilket ofte resulterer i nederlag imod spillere de ellers har niveau til at slå.

I den næste måneds tid, vil både drengene og juniorerne gøre et ihærdigt forsøg på at indhente disse 2-3 point, således at vi ved UEM kan få nogle gode og stabile resultater med hjem.

Ved de internationale turneringer, er det primært Claus Skov, Tobias Rasmussen og Anders Lind, der har stået for de danske resultater. Resten af de spillere der har deltaget, har på trods af en udmærket indsats, ikke vundet over nævneværdige modstandere og har generelt set svinget for meget i niveau.

Derfor har jeg valgt kun at udtage Claus, Tobias og Anders til drengeholdet ved UEM.

Det er meget vigtigt at deltagelsen for alle danske spillere ved en sådan turnering, bliver med enten resultat eller klart udviklings perspektiv for øje.

For spillernes videre udvikling, skal der være en sådanne motiv bag alle udtagelserne. Jeg føler mig fuldt overbevist om at de udtagne spillere vil kunne leve op til vore høje forventninger, og ser frem til den næste måneds hårde træning!

Forfatter: Mads Sørensen
Kontaktperson tlf.: 29 62 35 05
Kontaktperson e-mail: mads.sorensen@dbtu.dk