Har du store drømme for din trænergerning – og er du under 30 år? 👀🏓
Så er det måske dig, Bordtennis Danmark søger til en helt særlig international udviklingsmulighed!
Bordtennis Danmark er nemlig stolte over at præsentere en unik mulighed for en ambitiøs, ung dansk træner.
Bliv assisterende træner ved international træningslejr
I forbindelse med ITTF Hopes-programmet får en ung dansk træner nu mulighed for at deltage som assisterende træner ved en international træningslejr i Strasbourg i august 2026 – side om side med den danske damelandstræner, Magnus Mallander, som af ITTF er udpeget til at være ansvarlig for Hopes-truppen.
ITTF Hopes-programmet
ITTF Hopes er et internationalt talentudviklingsprogram under det internationale bordtennisforbund, som gennem mange år har samlet nogle af verdens mest talentfulde U12-spillere og deres trænere til udviklingsaktiviteter på tværs af kontinenter. Flere spillere, som i dag er etableret i verdenseliten – blandt andre Hana Goda og Kanak Jha – har tidligere været en del af programmet.
Forud for Euro Minichamps i Strasbourg arrangerer det franske bordtennisforbund en international træningslejr fra d. 19.-26. august, hvor udvalgte Hopes-spillere og deres trænere inviteres til at træne sammen under ledelse af Magnus Mallander. Herefter følger deltagelse ved Euro Minichamps, som er det uofficielle europamesterskab for U12- og U13-spillere.
Den udvalgte træner får mulighed for at:
🏓 Indgå som Magnus Mallanders assisterende træner for Hopes-spillerne
🌍 Arbejde tæt sammen med internationale trænere og spillere fra hele verden
🇫🇷 Få indblik i franske træningsmetoder og talentudviklingsmiljøer
🔥 Opleve ungdomsbordtennis på højeste europæiske niveau
🤝 Udvikle kompetencer inden for internationalt trænersamarbejde og arbejde på tværs af kulturer
👀 Overvære Euro Minichamps
Dette er en sjælden mulighed for en ung træner med ambitioner om at udvikle sig internationalt og hente inspiration hjem til dansk bordtennis.
━━━━━━━━━━━━━━━
📌 PRAKTISK INFORMATION
━━━━━━━━━━━━━━━
📅 Dato: 19.-30. august 2026
💰 Egenbetaling:
- Transport til og fra Strasbourg, Frankrig.
- Der rejses sammen med Magnus Mallander.
✅ ITTF og Bordtennis Danmark dækker øvrige udgifter.
📝 Ansøgning: Send en kort ansøgning på ca. 10 linjer om dig selv og din motivation for trænergerningen.
Det kan fx være relevant at komme ind på:
- Hvem er du (alder, klub, livssituation)?
- Hvilken erfaring har du indtil videre?
- Hvad er dine drømme som træner?
- Hvad motiverer dig i det daglige?
⏳ Ansøgningsfrist: 1. juli 2026
📧 Ansøgning sendes til: Udviklingskonsulent Dan Jakobsen på mail: danj@bordtennisdanmark.dk
📬 Den udvalgte træner kan forvente svar senest d. 5. juli 2026.
❓ Spørgsmål
Kontakt Dan Jakobsen på:
📱 30 53 87 37


