I weekenden blev der fundet danske mestre i Herre Junior og Dame Junior for hold. Begge turneringer har været spillet som dobbeltturneringer i samlinger.
I Dame Junior var der ingen tvivl om placeringen af det danske mesterskab. Brøndby blev en suveræn vinder med maksimumpoint og en score på hele 90-10. De tre spillere der har tegnet holdet blev samtidg nummer 1, 2 og 3 på Top 10-listen. Nicole Winther Jensen, Nana Jespersen og Rikke Salomonsen vandt i overlegen stil foran Bornholms BTK med Marie-Louise Kofod-Nielsen, Louise Holm, Cecilia Vang, Therese Kofod-Nielsen, Camilla Ebert og Katja Riis, der fik sølv og Silkeborg BTR med Anne Aagaard Lauridsen, Mathilde Schibstad og Kristine Nørgård, der fik bronze.
I Herre Junior vandt BTK 61 en næsten lige så sikker guldmedalje med kun et enkelt nederlag i bagagen frem mod DM-titlen. Følgende spillere har spillet på holdet: Casper T. Bøttcher, Thusi Gunam, Martin Vang Hansen, Peter Holm-Hansen, Casper Gammelmark og Marcus Nick Boese Toftemann. Det blev til sølv for Team Hørning med Tobias Stemann Lau, Christopher Grymer, Pernille P. Søndergaard, Rasmus Bülow Sørensen, Christian Nørskov Sørensen og Martin Nørskov Sørensen (de fire første var alle i Top 10 på toplisten!). Bronzen gik til Hillerød med Casper Nordahl Jensen, Mathias Holmstrøm, Asbjørn Thode Reenberg, Theis Jannik Levinsen og Olfert Holte.
Se alle toplisterne og resultater på www.infosport.dk
DT-Junior
Forfatter: JH
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk