Spilleplanerne for den kommende sæson (minus Pige Ungdomsdivisionen) er nu sendt til samtlige holds kontaktpersoner sammen med en oversigt over kontaktpersonerne i de enkelte rækker, som kan bruges i forbindelse med evt. kampflytninger eller andet.
Spilleplaner
Som altid er det et stort puslespil at få det til at gå op med, hvornår I har jeres lokaler. Heldigvis har mange af jer lokalerne på de fleste terminer, men enkelte klubber har større problemer og nogle klubber har så mange hold, at der løbende kommer flere og flere spærringer på lokaler efterhånden, som vi får lagt rækkerne, så desværre kan alle klubbers ønsker ikke altid efterkommes.
Hvis der er kampe, der giver problemer, bedes I kontakte modstanderen og forsøge at finde frem til en anden spilledato. Hvis det lykkes så send en mail til undertegnede. I kan ikke flytte kampe fra 1.- til 2. halvsæson og omvendt. De oprindelige kampdatoer er dem, der ligger den dag rækken starter.
Spilleplanen (med evt. flyttede kampe) vil blive offentliggjort på bordtennisportalen den 2. august, når vi overgår til den nye sæson.
Ingen gebyr for kampflytning frem til 1. august
Der vil lige som i den forgangne sæson være et kampflytningsgebyr i kommende sæson jf. gældende taktsblad. Sørg derfor for at få flyttet de kampe, som I skal have flyttet (gebyrfrit) inden 1. august, så vi undgår alt for mange kampflytninger i løbet af sæsonen. Henvendelser vedr. kampflytninger skal ske til undertegnede, der SKAL have accept fra begge involverede klubber før kampen vil blive flyttet.
Turneringsreglement
Turneringsudvalget opfordrer til, at alle klubledere og holdledere læser det gældende turneringsreglement godt igennem, da der er flere ændringer i forhold til sidste sæson. Læs gældende turneringsreglement på DBTU’s hjemmeside under ”Klubservice” – ”Regler” i topbjælken. Læs om de væsentligste ændringer her
Samlinger
Sæsonplanen for kommende DT-sæson er (minus Stigadivisionen) lagt i større eller mindre samlinger. Hvis der er lagt kampe, hvor der ikke er plads, fordi der afvikles samlinger på samme spillested/termin, så henstilles til klubberne om at forsøge at flytte de kampe, som ikke vedrører samlingerne, og der henstilles derfor samtidig til modstandernes velvillighed til dette.
Udenlandske spillere
Udenlandske spillere må ikke oprettes direkte i portalen. Send en mail til undertegnede med bekræftelse fra spilleren, fødselsdato (kopi af pas) samt et forslag til startratingtal. Hvis ovennævnte kriterier er overholdt, så er klubskiftet/B-licensen i orden, såfremt mailen er modtaget inden den 30. september kl. 23.59. Spilleren er dermed spilleberettiget fra 2. halvdel af sæsonen.
Kontaktpersoner
Det er ikke alle klubber, der har indsendt det generelle skema med oplysning om, hvem der er kontaktperson for holdet, så tjek jeres hold igennem og giv undertegnede besked, såfremt der er kontaktpersoner, der skal ændres eller som er forkerte kontaktoplysninger. Hvis der kommer ændringer, fremsender jeg en ny inden sæsonstart.
Fremover når jeg sender mails til DT-klubberne hvad enten det så er alle eller udvalgte rækker, så vil det være jer på listen, som får tilsendt disse informationer. Såfremt der er andre, som skal have tilsendt de generelle informationer fra DBTU, er det muligt at få flere fra klubben på de enkelte distributionslister pr. række, men så er det vigtigt at I sender besked til undertegnede i en mail med oplysning om navn, mailadresse, klub og hvilken række de skal sættes på.
Sådan ser DT ud i sæson 2017-2018:
Turneringsreglementet (der er på hjemmesiden) vil blive opdateret sidst i juni. Se artiklen ”Senior-DT 2017-2018” på hjemmesiden. Klik her
Med håbet om en forrygende sæson 2017-2018.