E-Liga – God dag for Danmark

Danmark fik en fantastisk start på kvalifikationspuljen til EM.

DANMARK-ISLAND
Danmark spillede mod Island i første kamp, der viste sig at være en yderst overkommelig opgave. På 32 minutter havde Danmark vundet 3-0.
I den første kamp vandt Mie Skov over Aldis Run Larusdottir med 3-0. Mie spillede lidt forcerende i starten, men med et konstant angrebsspil fik spillet til at fungere. En stærk forhånd gav mange point, og der var reelt tale om klasseforskel.  
 
Anne Cathrine Bomann vandt ligeledes 3-0 over Kristin Hjalmarsdottir. Her var AC hele tiden i en overlegen position, og i første sæt første hun enda hele 10-0. Spillet var flydende og alligevel uden at imponere vandt AC let. 
 
Så skulle der have været debut til Pernille Søndergaard mod Magnea Olafs, men islændingen måtte trække sig på grund af sygdom.
 
Dermed blev det til en yderst let sejr til Danmark i første kamp.
 
DANMARK-IRLAND
I dagens anden kamp vandt Danmark over et godt hold fra Irland med klare 3-0.
 
Mie Skov lagde ud mod Irlands bedste Michelle Mcgreevy og vandt med 3-0, men ikke uden problemer. I andet sæt var Mie således bagud med 9-10, inden hun alligevel vandt sættet. Mies kompromisløse spil gav pote og når tempoet var højt, kunne Michelle ikke følge med.
 
Anne Cathrine Bomann vandt i anden kamp mod Tara Fusco med 3-1. I tredje sæt var AC presset pga. for mange fejl. Selvom hun førte med 10-9 kunne hun ikke vinde sættet. En god timeout fra den irske coach gav sætsejr til Irland – det eneste de vandt i kampen.
 
Pernille Søndergaard kom i denne kamp til bordet, og viste stor styrke mod Amanda Mogey. Efter de første tre-fire bolde var debutnerverne kastet af, og Pernille styrede kampen med både forhånd og baghånd. Amanda forsøgte til tider at presse Pernille i baghånden, og havde ikke opdaget at her har Pernille sin absolutte styrke, og Pernille tabte ikke mange point i de dueller, der blev afgjort på baghåndsdiagonalen. Alt i alt en fremragende debut, som blev kronet med en 3-0-sejr.
 
Følg kampene på RESULTATER
 
Resultater:
Island-Danmark
Aldis Run Larusdottir-Mie Skov 6-11, 4-11, 3-11
Kristin Hjalmarsdottir-Anne Cathrine Bomann 2-11, 4-11, 6-11
Magnea Olafs-Pernille Søndergaard WO
 
Irland-Danmark
Michelle Mcgreevy-Mie Skov 8-11, 12-14, 8-11
Tara Fusco-Anne Cathrine Bomann 6-11, 3-11, 12-10, 7-11
Amanda Mogey-Pernille Søndergaard 6-11, 9-11, 7-11

Forfatter: JH
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk