Efterskolernes dag

Bordtennis uge på Tjele Efterskole og efterskolernes dag.

Tjele Efterskole er kommet rigtig godt i gang med bordtennis sæsonen. Der er i år 28 bordtennisspillere, hvoraf hele 6 af dem spiller juniordivision. Så mange har aldrig før været repræsenteret i divisionerne, og bordtennisholdet har formentlig aldrig været stærkere på Tjele Efterskole end det er i år. 14 spillere er med på elitelinjen, hvor der trænes mindst 3 gange om ugen, men enkelte vælger at spille 5 gange om ugen plus deres selvtræning.

Det vil sige, at 12 spillere har valgt den almindelig bordtennislinje, hvor der trænes mindst 2 gange om ugen.

I den kommende uge er der linjefagsuge. Det vil sige, at der laves bordtennisaktiviteter fra onsdag til søndag. Der startes onsdag med et dommerkursus, hvor Preben Søndergaard kommer og oplærer alle spillere i dommergerningen, og hvor den teoretiske prøve slutteligt tages og senere hen kan den praktiske prøve tages.

Torsdag skal nogle af spillerne med ud på en lokal skole for at promovere bordtennis. De resterende spilere bliver hjemme for at arbejde med videoanalyse af deres eget spil og øve kinatræning. Fredag skal spillerne have en skoleturnering og samtidig gøre sig klar til Efterskolernes dag søndag den 25. september kl. 13.00-17.00. Der er der åbent hus for alle som gerne vil se Tjele Efterskole. Bordtennisspillerne vil spille i hallen, så alle kan se hvordan bordtennis er på Tjele Efterskole. Så overvejer du at gå på Efterskole, og samtidig spille bordtennis, er Tjele Efterskole muligheden.

Lørdag tager hele flokken til Myplanet Sport Cup i Snejbjerg, hvor håbet er, at der tages masser af medaljer. Endelig skal spillerne søndag være værter for gæsterne som besøger skolen

Tjele Efterskole har ledige pladser i dette skoleår og de kommende. Har det din interesse, er du altid velkommen til at kontakte Tjele Efterskole eller læse mere på www.tjeleefterskole.dk

Forfatter: Tommy Jørgensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: annette.westermann@dbtu.dk