Elitediv. damer – finaler

I morgen søndag d. 30. april kl. 16.30 spilles den første finale om det danske mesterskab for damehold. Finalen står mellem de to absolut bedste hold gennem sæsonen – ubesejrede BTK 61 og Ballerup 1.

BTK 61 satsede inden sæsonen på et ”guld-hold” bestående af de to tidligere landsholdsspillere Pia Finnemann og Janne Jensen, samt to rutinerede tidligere DM-vindere Christina Jessen og Christina Frost. Med dette hold var BTK 61 klar til igen at indtage en central position i dansk damebordtennis. Ud over de ovennævnte spillere repræsenterer Mie Skov også klubben, når hun stiller op på dansk grund. BTK 61 har et hold med spillere med international erfaring og mange DM-medaljer bag sig, bl.a. 10 DM-titler for hold (Pia Finnemann 2, Janne Jensen 1, Christina Jessen 6 og Christina Frost 1)

Modstanderen i finalen Ballerup 1 har også mange DM-holdmedaljer til sammen, men det er især veteranen Susanne Pedersen, der har rekord mange DM-hold-titler med otte titler mellem 1976 og 2003. Holdet var også i finalen sidste år, hvor det blev til et lidt overraskende nederlag til Sisu/MBK. Siden er holdet blevet forstærket med Joan Larsen, og sammen med Michelle S. Nielsen skal de forsøge at vinde guldet til Ballerup.
 
De to første opgør i løbet af sæsonen har BTK 61 vundet med henholdsvis 7-3 og 6-4, så favoritværdigheden ligger hos holdet fra Roskilde.

Ballerup har vundet otte gange: 1974, 1975, 1978, 1987, 1988, 1993, 1994, 2003
BTK 61 har vundet seks gange: 1964, 1984, 1985, 1989, 1990, 1991

Der spilles bedst af tre finaler.

Finaleprogram:
1. kamp: Ballerup 1-BTK 61 30. april 16.30 –
2. kamp: BTK 61-Ballerup 1 11. maj 18.30
Evt. 3. kamp: BTK 61-Ballerup 1 12. maj 18.30

Spillesteder:

Ballerup
Tapeten
Magleparken 5
2750 Ballerup
Tlf: 44651343

BTK 61
Kildegårdshallen
Helligkorsvej 5
4000 Roskilde
Tlf: 46366961

Forfatter: JH
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk