Det var favoritterne der sejrede i de første semifinaler i damernes elitedivision.
BTK 61 vandt overbevisende 6-1 over Ballerup 2. BTK 61 stillede med Pia Finnemann, Janne Jensen og Christina Jessen, mens Christina Frost blev sat ind i doublen. Ballerup 2 var uden Annie Ramberg, og stillede med Mette Dahlmann, Tina Karlsen og Julie Thomsen. Sidstnævnte stod for Ballerup 2’s enlige sejr ved at vinde over Christina Jessen.
Ballerup 1 var lige så overlegne mod Team Hørning, der blev besejret 6-1. Ballerup 1 med Susanne Pedersen, Michelle S. Nielsen og Joan Larsen var bedre end deres noget yngre modstandere. Hørnings landsholdsaktuelle Pernille Søndergaard på 17, der hører fremtiden i dansk bordtennis til, havde en svær aften og tabte begge singler til Joan Larsen og Susanne Pedersen. Den enlige Hørning-gevinst kom i hus, da Kimmie Sørensen besejrede Michelle S. Nielsen.
Resultater:
Ballerup 1-Team Hørning 6-1
Ballerup 2-BTK 61 1-6
Se individuelle resultater på www.infosport.dk
Returopgør:
Team Hørning-Ballerup 1 – Tirsdag d. 18. april kl. 18.30
BTK 61-Ballerup 2 – Mandag d. 17. april kl. 10.00