Elitedivisionen Damer finaler

Hermed er datoerne fundet for de kommende finaler i Damernes Elitedivision som står mellem Sisu/MBK og Ballerup. Første kamp spilles på søndag d. 24. april kl. 15.00 i Århus, mens der spilles i Ballerup d. 28. april kl. 19.00 og igen d. 6. maj, hvis det bliver nødvendigt med en tredje finale.
 
De to hold har mødt hinanden to gange tidligere i denne sæson. Sisu/MBK vandt den første med 6-4 og her var det “kun” Annie Ramberg, der kunne slå en fra den farlige duo fra Århus, bestående af Bela Katchiouriner og Trine Grauholm, nemlig Trine Grauholm. I den anden kamp var Sisu/MBK uden Trine Grauholm, og kampen endte 7-3 til Ballerup (tre sejre til Bela).
 
Det er første gang i historien at Sisu/MBK har et Damehold i finalen om det danske mesterskab, mens Ballerup har vundet DM hele otte gange siden 1953.
 
Susanne Pedersen, Ballerup har vundet hold DM 11 gange i 1974, 1975, 1976, 1977, 1978, 1979, 1981, 1982, 1993, 1994, 2003.
Annie Ramberg, Ballerup har vundet hold DM 7 gange i 1974, 1975,1978, 1987, 1988, 1993, 2003.
Michelle S. Nielsen, Ballerup har vundet DM for hold 2 gange i 1997, 2003.
 
Trine Grauholm, Sisu/MBK har vundet DM for hold 5 gange i 1998, 1999, 2000, 2001, 2002.

Kampprogram:
24-04-05 15:00 Sisu/MBK Ballerup
28-04-05 19:00 Ballerup Sisu/MBK
06-05-05 19:00 Ballerup Sisu/MBK
 
 

Forfatter: JH
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk