Elitedivisionerne – 1. runde

18.09
Virum-Sorgenfri er tophold efter 1. runde af herrernes elitedivision, hvor de vandt begge deres kampe. Lørdag slog de Sisu/MBK med 6-2 – her vandt Mikkel Hindersson (knebent) begge singler i 5-sætskampe. Mikkel gentog dette i søndagens udesejr mod BTK 61, der blev på 6-4 – her vandt også Martin Bremer begge sine singler. Kasper Sternberg vandt sine singlekampe for Roskildeholdet, der var uden sine kineser; He Ke Yi.

Sidste sæsons sølvvindere fra Køge Bugt fik en god start i denne sæson, da vandt 6-2 på udebane over oprykkerne fra Københavns BTK. Med en hurtig føring på 5-0 var der ikke meget spænding i kampen, hvor hjemvendte Claus Rasmussen vandt to for Køge, og kroatiske Vladimir Dragic stod for københavnernes ene singlesejr. Søndag fik Dragic & Co. dog revanche, da de i opgøret mod Sisu/MBK vandt en klar sejr på 6-2. Dragic vandt ligesom Sune Larsen begge singler – Torben Rasmussen vandt århusianernes ene singlesejr.

Hos damerne indledte de danske mestre fra BTK 61 med en klar og forventet sejr over deres andethold på 9-1 – både Pia Finnemann og Janne Jensen vandt alle kampe, men Izabell Nørlem vandt den enlige sejr for andetholdet.

Det rent østjydske opgør melem Sisu/MBK og oprykkerne fra Randers Freja endte med sjr på 6-4 til hjemmeholdet – Bela Katchiouriner vandt sine tre singler for århusianerne, mens Maryann Allingham tog to pinde for Randers…

16.09
De forsvarende mestre fra Brønderslev fortsatte stilen fra sidste sæson, da oprykkerne fra Hillerød blev tilføjet deres andet nederlag i ligeså mange kampe – resultatet i Fredensborgcentret blev 0-6. HGI er stadig uden deres to kinesiske spillere; Hou Yu Huang og Fan Wei Song, hvilket gjorde mestrenes opgave noget nemmere – Daniel Fynsk blev “førstemand” som den eneste BI-spiller uden sættab…

15.09
Førsteholdet fra Ballerup blev de første vindere i sæsonens elitedivisioner, da de i damernes udgave slog klubkammeraterne på andetholdet med 9-1. Julie Thomsen debuterede på førsteholdet, og lagde ud med et enkelt nederlag til Pernille Borgstrøm – Susanne Pedersen og Michelle S. Nielsen vandt begge deres tre singler.

I herrernes elitedivision mødte oprykkerne fra Hillerød GI sidste sæsons nr. 5; Esbjerg BTK – og i begges hold tilfælde var det amputerede hold, der mødte frem. Ingen af klubbernes i alt tre kinesere var med, så det må vi have tilgode til senere. Vestjyderne vandt en klar sejr på 6-1, og fordelte sejrene helt ligeligt mellem de fire spillere – Martin Christensen stod for den enlige HGI-sejr.

Under Danmarksturneringen -> Kampreferater kan du læse mere om elitedivisionskampene – vi håber alle klubber leverer kampreferater inden længe. Under Elitedivisionerne kan ses det samlede kampprogram, stilling og senere toplister, m.v. – der er endvidere links til samtlige elitedivisionsklubber…

FOTO: MIKKEL HINDERSSON, VIRUM-SORGENFRI

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk