Elitedivisionsstart onsdag

Onsdag og torsdag spilles de første kampe i de to elitedivisioner – hos herrerne møder oprykkerne fra Hillerød GI sidste sæsons nr. 5; Esbjerg BTK på torsdag, mens der allerede onsdag er lokalopgør på damesiden, når finalisterne; Ballerup og bronzevinderne; Ballerup II fra sidste sæson tørner sammen.
 
HGI har forstærket sig markant til deres come back i den bedste række, og har bl.a. de to kinesere Hou Yu Huang og Fan Wei Song i spillertruppen – derudover består truppen bl.a. af svenskerne Kristian Henningsson, Henrik Åkesson og den spillende træner Ola Lindberg.
 
EBTK er ligeledes tilført kinesisk islæt i form af Wang Wen Jie – derudover er der lutter danske spillere i spillertruppen. Carsten Egeholt, Mads-Peter Jannings, og den nye “mand” i truppen; juniorlandsholdsspilleren Rasmus Klein-Døssing er de bedste bud på en plads på holdet.
 
Fredag spiller HGI mod Brønderslev, inden der i weekenden er fire kampe i elitedivisionen…
 
Sæsonens første elitedivisionskamp spilles onsdag aften i Ballerup, når rækkens to Balleruphold mødes i Tapeten. Ballerup har Joan Larsen, Susanne Pedersen og Michelle S. Nielsen på holdet og er favoritter mod andetholdet, der bl.a. har de unge Christina Refstrup og Julie Thomsen i truppen.
 
Weekenden byder på to kampe i elitedivisionen, inden damerne for alvor starter sæsonen 7.-8. oktober…
 
Under Links -> Statistik kan ses det samlede kampprogram og senere stilling, toplister, m.v. – se endvidere de indsendte Klubranglister med de fuldstændige spillertrupper (H)…
 

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 12
Kontaktperson e-mail: gitte.hvid@dbtu.dk