Eliteserien i Sverige

Den svenske Eliteserie er så småt ved at komme i gang og det med to danskere – Martin Monrad i Malmö FF og Christian Andersen i BTK Rekord, Helsingborg. De to danske spillere kan komme til at opleve hver sin ende af rækken, men BTK Rekord kan med nye navne overraske og havne i semifinalen.

Sidste år blev Malmö FF nummer to efter Halmstad BTK og kommer formentlig til at spille med om medaljer igen i denne sæson. Malmö er blevet forstærket af Zichao Tian, Kina, og har mistet Chang Bo, Kina. Også Halmstad har forstærket sig til denne sæson, med Fredrik Håkansson, der tidligere spillede i Levallois, Frankrig. Formentlig bliver det blandt disse to hold mesterskabet skal stå. En outsider til titlen kunne være Eslöv AI.

For BTK Rekord handler det om at stabilisere sig i den bedste række. To spillere er kommet til, Erik Lindh og Hao Jun, Kina, spørgsmålet er om det er nok i kampen om at spille med hvor det sker.

BTK Rekord tyvstartede på Eliteserien ved onsdag at tabe 1-6 til Kalmar BTK. Christian Andersen stod for den enlige sejr, og fik dermed en god start på sæsonen. Samtidig var BTK Rekords bedste, Jian Chen, Kina, ikke med i denne runde. Singleresultaterne blev:

Kalmar BTK – BTK Rekord

Magnus Wahlgren-Erik Lindh 11-6, 11-9, 11-4
William Henzell-Christian Andersen 7-11, 6-11, 11-7, 10-12
Mårten Stenberg-John Fröling 11-6, 11-9, 11-7
Simon Gerada-Joakim Karlsson 11-5, 11-6, 11-6
Wahlgren-Fröling 11-6, 11-3, 11-9
Stenberg-Lindh 11-5, 11-3, 11-7
Gerada-Andersen 11-13, 11-9, 11-5, 11-9

Information om klubberne findes også på Pingisnet

Forfatter: Jakob Harden
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk