EM-kval Danmark-Østrig

På billedet Claus Schou Nielsen. Foto: ITTF.

Den danske landstræner Linus Mernsten har udtaget det danske hold til EM-kvalifikationskampen mod Østrig tirsdag den 13. december kl. 19.00 i Odense Rådhushal. Der er tale om de samme fem, som udgjorde truppen mod Ungarn i november.

Jonathan Groth, Fulda
Mikkel Hindersson, Virum

Tobias Rasmussen, Frickenhausen
Claus Schou Nielsen, Roskilde

Anders Lind, Leiselheim

I følge en mail fra det østrigske bordtennisforbund så kommer de forsvarende Europamestre med deres bedste spiller Stefan Fegerl, men uden de tre næsthøjest rangerede spillere Robert Gardos, Daniel Habesohn og Werner Schlager (verdensmester i herresingle i 2003), hvilket absolut betyder bedre danske chancer.

Østrig
Europarangliste placeringer pr. 1. december 2016:
6. Stefan Fegerl (nr. 20 på verdensranglisten pr. 1/12-2016)
161. Andreas Levenko (nr. 276 på vr.)
168. Simon Pfeffer (nr. 284 på vr.)
183. David Serdaroglu (nr. 311 på vr.)
Coach: Qian-Li Qian. Fysioterapeut: Adrian Buzu.

Danskerne:

Jonathan Groth
Klub: Fulda Maberzell / Roskilde Bordtennis, BTK 61. Født: 9/11-1992.
Nr. 16 i Europa og nr. 36 på verdensranglisten i december 2016.
Europamester i herredouble 2016 sammen med tyske Patrick Franziska, som han også vandt Austrian Open med søndag den 13/11-2016. Vandt sølv ved EM i Ostrava 2010 i herredouble sammen med Kasper Sternberg Sjelle. Vandt i 2010 europamesterskabet i juniordouble sammen med rumæneren Honor Szocs. Bronze ved ungdoms-EM i herrejunior double med Tobias Stemann Lau i 2009. Groth debuterede ved EM i 2009. Dansk mester i herre single de seneste fem år.

Mikkel Hindersson
Klub: Virum-Sorgenfri BTK / Vetlanda BTK. Født: 29/3-1990.
Nr. 143 i Europa og nr. 252 på verdensranglisten i december 2016.
EM-bronze i junior double i 2006 i herre double med Kasper Sternberg Sjelle. Dansk mester U21 single i 2010. Dansk mester i yngre drenge, drenge og junior, tre sejre i træk ved hold-VM i Dortmund mod Wu Chi Chi, Frane Kojic og Stefan Fegerl. 10 gange kvartfinalist i herresingle ved DM siden 2006. Mikkel deltog i marts i år ved sit 7. VM. Debut i Yokohama, Japan i 2009.

Tobias Rasmussen
Klub: Frickenhausen / Penthouse CPH. Født: 26/11-1996.
Nr. 155 i Europa og nr. 268 på verdensranglisten i december 2016.
Danske mesterskaber senior: 0. Danske mesterskaber ungdom: 6. 
Tobias har netop nu (5/12-2016) vundet fem og tabt 10 kampe i første parkryds for sin tyske klub Frickenhausen i 2. Bundesliga.
I den tyske pokalturnering tidligere i år vandt Tobias over ungarske Tamas Lakatos (nr. 217 på verdensranglisten) med 3-1 og over Leonardo Mutti fra Italien (nr. 209 på verdensranglisten) med 3-0. Ved Polish Open i oktober 2015 vandt Tobias over verdensranglistens nr. 93 Seiya Kishikawa fra Japan med 4-1 i sæt. Kishikawa nåede kvartfinalen ved OL i London i 2012. Desuden har Tobias vundet over Kirill Skachkov (nr. 64 på vr.) ved hold-VM i februar-marts 2016 samt Stephane Quaiche, Frankrig (nr. 91 på vr.) ved Polish Open, der blev spillet fra 20-24. april i år samt over Benedik Olah fra Finland (nr. 146 på vr.) ved Finland Open i december 2015 og over franske Enzo Angles (junior-europamester i single i 2013 og nr. 216 på vr.) samt Rares Sipos, Rumænien (Europamester i drenge single i 2014 og nr. 378 på verdensranglisten for senior) ved Ungarn Open i januar 2016.

Claus Schou Nielsen
Klub: Roskilde Bordtennis, BTK 61. Født: 2/7-1996.
Nr. 170 i Europa og nr. 286 på verdensranglisten i december 2016.
Danske mesterskaber senior: 5. Danske mesterskaber ungdom: 3. Dansk mester for hold med Roskilde Bordtennis BTK 61 i 2013, 2014, 2015 og 2016 og dansk mester i 2014 med Allan Bentsen i herre double. Dansk mester drenge hold for Amager i 2011. Drenge double med Tobias Rasmussen, Amager i 2011, 2012 junior double med Ruben S. Jensen. I september 2015 vandt Claus ved Belgium Open i 1. runde over svenske Viktor Brodd (nr. 276 på verdensranglisten) med 4-3 i sæt for derefter i 2. runde at vinde med de samme sætcifre over nr. 34 på verdensranglisten Kim Minseok fra Korea.

Anders Lind
Klub: TV Leiselheim / Brønshøj. Født: 14/12-1998.
Nr. 187 i Europa og nr. 316 på verdensranglisten i december 2016.
Europamester U12 i 2009. Har deltaget fem gange ved ungdoms-EM. EM-bronze drenge-hold i 2012. Tre gange bronze ved ITTF Cadets i single. DM-guld i yngre drenge single i 2009 og 2010. DM-guld i drenge single i 2012 og 2013. DM-guld i junior single i 2015. Vinder af ungdoms Top 12 for yngre drenge i 2009 og drenge i 2012. Deltog ved senior-EM som 13-årig i 2012.
Efter 2½ års pause fra international bordtennis pga. mange skader er Anders i denne sæson på vej tilbage. Ved de åbne bulgarske mesterskaber i august 2016 vandt Anders over Viktor Brodd, Sverige (nr. 202 på verdensranglisten) og Konstantin Chernov, Rusland (nr. 223 på verdensranglisten). I februar 2016 vandt Anders ved Czech Junior & Cadet Open med 4-0 over Cristian Pletea, Rumænien, der på det tidspunkt var nr. 3 på junior-europaranglisten og nr. 12 på U18-verdensranglisten. Anders spiller i 3. Bundesliga Syd for Leiselheim. Han har lige nu vundet otte og tabt fire kampe i første parkryds.

Tidligere kampe Danmarks pulje:

27/9-2016
Østrig – Danmark…..3-0
Robert Gardos – Tobias Rasmussen, 3-0 (11-8, 15-13, 12-10)
Daniel Habesohn – Jonathan Groth, 3-1 (15-13, 11-5, 6-11, 11-4)
Stefan Fegerl – Claus Schou Nielsen, 3-0 (11-9, 11-6, 11-4)

1/11-2016
Ungarn – Østrig….2-3
Bence Majoros – Daniel Habesohn, 1-3 (7-11, 11-8, 8-11, 1-11)
Daniel Kosiba – David Serdaroglu, 3-0 (11-9, 11-5, 12-10)
Tamas Lakatos – Robert Gardos, 0-3 (7-11, 10-12, 8-11)
Bence Majoros – David Serdaroglu, 3-0 (11-9, 11-5, 11-3)
Daniel Kosiba – Daniel Habesohn, 1-3 (11-6, 7-11, 7-11, 5-11)

22/11-2016
Danmark – Ungarn….2-3
Jonathan Groth – Bence Majoros, 2-3 (11-6, 11-5, 6-11, 7-11, 7-11)
Tobias Rasmussen – Adam Szudi, 2-3 (11-6, 11-8, 6-11, 6-11, 8-11)
Anders Lind – Tamas Lakatos, 3-2 (11-4, 11-7, 9-11, 7-11, 11-7)
Jonathan Groth – Adam Szudi, 3-0 (11-8, 12-10, 11-8)
Mikkel Hindersson – Bence Majoros, 1-3 (11-6, 9-11, 8-11, 4-11)

Resterende kampe:
Tirsdag den 13/12-2016: Danmark – Østrig (OB sammen med Sport Event Fyn).
24/1-2017: Østrig – Ungarn.
7/3-2017: Ungarn – Danmark.

Vinderen af gruppen kvalificerer sig til A-gruppen ved EM. Nr. 2 skal spille playoff-kamp ude/hjemme mod et andet land om en plads i A-gruppen ved EM.

Få overblikket i EM-kvalifikationspuljerne her

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: +46 72 301 4111
Kontaktperson e-mail: linus.mernsten@dbtu.dk