EM Ungdom

Dame juniorerne blev nr. 23 efter endnu en sejr over Estland med 3-1, de har i løbet af turneringen slået store “dame nationer” som Bulgarien og Østrig. Vi fik en snak med holdets 1.dame som endte med en score på 10 sejre og 2 nederlag, den ene af de tabte havde hun to matchbolde i.
 
DMITRIJEVA, Liidia – Nørlem, Izabell  11-7, 11-3, 5-11, 11-7
SEVTSOVA, Kristina – Søndergård, Pernille  6-11, 3-11, 4-11
GROSS, Gea – Sørensen, Kimmie  11-7, 11-8, 9-11, 5-11, 13-15
DMITRIJEVA, Liidia – Søndergaard  Pernille  8-11, 6-11, 9-11
 
Pernille’s forventninger til EM, ” Jeg havde ikke forventet så meget, jeg kendte ikke så mange af mine modstandere, men havde forberedt mig godt og håbede at jeg kunne spille godt og vinde nogle kampe”. Var det din deltagelse i senior VM som havde givet dig noget ekstra. “Ja det tror jeg helt sikkert, jeg lærte en hel masse der, og i slutningen spillede jeg også godt i Bremen, så jeg håbede jeg kunne finde det spil frem igen”. Hvad med den individuelle turnering, har de gode resultater givet “blod på tanden” nu. “Jeg håber at jeg kan finde det samme spil frem igen, og så vinde et par kampe. Jeg har da også tænkt lidt over det, efter at jeg har vundet så mange kampe her”.
Vi ønsker Pernille og hendes holdkammerater held og lykke i den individuelle turnering.

Forfatter: Allan Bentsen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 11
Kontaktperson e-mail: allan.bentsen@dbtu.dk