Én dansker tilbage i Prag

ETTU   EM FOR UNGDOM 2009   ETTU

Tobias Lau er eneste dansker tilbage i singleturneringen ved UEM 2009 – Lau er i 3. runde, der spilles fredag formiddag.

– se videoklip fra Lau v Radonic fra DBTU Tube!

De resterende danskere i singleturneringen, der var tilbage i 2. runde, tabte alle torsdag eftermiddag, og spiller nu Consolation:

Pernille Agerholm og Mie Jacobsen røg ud af Dame Junior, mens Sebastian Haack i Drenge Single tabte som sidste dansker i dén række.

Tidligere på eftermiddagen tabte alle tre resterende mixeddoubler i 2. runde – Agerholm/Stonor og Jacobsen/Lau i Junior, samt Dueholm/Jensen i Drenge/Pige, er dermed færdige i turneringen.

Fredag indledes doublerækkerne, hvor Danmark har fire rent danske par, og to halve par med i de fire doublerækker…

TOBIAS LAU (Foto: Jens Luckenbach)

16/7 – 14:45 | Blandet junioreftermiddag
Danmarks juniorer havde en blandet eftermiddag ved EM for Ungdom 2009 – tre spillere er videre til 2. runde, mens andre tre måtte forlade singleturneringen allerede efter første kamp.

På spindesiden var succesraten 100%, da både Pernille Agerholm og Mie Jacobsen problemfrit gik videre uden sættab.

Hos herrerne har Danmark kun Tobias Lau tilbage i singleturneringen – her måtte Jonathan Groth, Jonathan Stonor og Asbjørn Reenberg alle strække våben i første runde.

Mest overraskende var det, at Groth røg ud så tidligt – der var håb og forventning om at andenårsjunioreren kunne nå et stykke vej i HJ Single.

Tidligere på sæsonen har han leveret flotte resultater i bl.a. World Junior Circiut med sejre over bl.a. Europas nr. 1, ungarske Daniel Kosiba.

– se videoklip fra juniorkampene på DBTU Tube

EM FOR UNGDOM 2009 | PERNILLE AGERHOLMEM FOR UNGDOM 2009 | MIE JACOBSENEM FOR UNGDOM 2009 | TOBIAS LAU

16/7 – 11:15 | Haack videre til 2. runde
Sebastian Haack er som eneste drengespiller videre til 2. runde i Drenge Single ved UEM 2009 – både Nicky Marx og Ruben Jensen måtte forlade singleturneringen efter første runde, og skal nu spille Consolation, der afvikles fra lørdag.

I Mixed Double gik begge danske juniorpar videre til 2. runde – Agerholm/Stonor og Jacobsen/Lau spiller næste kamp senere i dag.

SEBASTIAN HAACK (Foto: Jens Luckenbach)

EM for Ungdom 2009 kan følges på dbtu.dk via linket – og hos ETTU & ČAST ved at klikke på de respektive logoer øverst på siden…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 29 62 35 05
Kontaktperson e-mail: mads.sorensen@dbtu.dk