” … en fantastisk bra match”

  FTZ  
  i-shoppingcenter.dk

BUTTERFLY
VM for Hold 2008
Guangzhou, Kina
# 24.02 – 02.03 #

  i-shoppingcenter.dk
  FTZ 

 

Sensationel dansk sejr over Hong Kong: 3-1
Det var en dansk bordtennisdag i Guangzhou, der bragte mindelser tilbage til de glade EM dage i 2005, da Danmark i Guangzhou slog bronzevinderne fra sidste VM Hong Kong med 3-1.

– Det var vel et af de største danske resultater nogensinde sagde en ydmyg men glad dansk landstræner Peter Sartz efter den overraskende danske sejr. Det var en fantastisk bra match.

– Jeg ville vinde i dag. Nu har jeg spillet godt i flere kampe og tabt, og der må være grænser for de hæderlige nederlag sagde Finn Tugwell der med en sejr på 12-10 i afgørende over verdens nr. 11 Li Ching fik en af sine største sejre nogensinde. Jeg spillede godt, mine returer var korte og min baghånd gik godt og så har penholdere det svært. Da vi kom foran 2-0 kom de under stort pres og synes at være blevet lidt nervøse. .

– Det var en fantastisk sejr, og det viser at når vi alle spiller godt, har lidt held kan vi slå de bedste og begge dele havde vi i dag, sagde Michael Maze efter sejren. Jeg håber virkelig Finn kvalificerer sig til OL, idet vi så også får et hold med, og det kan blive sjovt, for i dag har vi vist at vi kan slå de bedste. , sagde Michael Maze. Jeg var ilde ude i fjerde sæt i den sidste kamp, men et par gode returer og et par gode server så blev han lidt nervøs, og så gik den hjem, sagde en lykkelig Maze.

DANMARK v HONG KONG (Foto: AFP)

Peter Sartz havde i dag valgt at spare Kasper Sternberg, der ellers fyldte 19 år. Men jeg vil spare Kasper til de sidste kampe sagde Peter Sartz. I stedet fik Christian Larsen chancen sammen med Tugwell og Maze.

Danmark kom foran, da Michael Maze forholdsvist enkelt slog verdens nr 31 med 3-0. I nøglematchen mellem Finn Tugwell og Li Ching viste Tugwell fantastisk mental styrke. Han havde fem sætbolde i første sæt og tabte, men kom alligevel igen og vandt måske karrierens største sejr over verdens nr. 11. Efter Christian Larsens forventede nederlag til verdens nr 26 viste Maze stor mental styrke ved at slå Li Ching 3-1 efter et fjerde sæt at have vendt 4-9 til 11-9 på en stor dansk dag i Guangzhou.

Michael Maze-Cheung Yuk 11-7 11-7 13-11
Det var en koncentreret Michael Maze der startede mod verdens nr 31 Cheung Yuk. Han var foran hele tiden og gik fra 6-3, 7-4, 10-5 til 11-7

I andet sæt var Maze bagud 0-2 men tog så seks bolde i træk og kom foran 6-2. Cheung Yuk fik udlignet til 6-6, men Maze styrede sættet hjem via 8-6 10-7 til 11-7

I tredje sæt kom Maze foran 5-2, hvor Cheung Yuk tog sin time out. Det blev 6-5, inden Maze med fire gode bolde bragte sig foran 9-5. Hong Kong kineseren fik udlignet til 9-9. Maze kom foran 109 og havde egen serv, men serven blev for lang og Cheung fik udlignet til 10-10. Maze fik endnu en matchbold ved 11-10, men Cheung Yuk fik igen udlignet til 11-11 inden Maze på den tredje matchbold vandt 13-11. 3-0 mod verdens nummer 31, det er godkendt. Det var den første kamp Hong Kong tabte ved dette VM

Finn Tugwell-Li Ching (nr 11 i verden) 13-15 11-8 12-10 6-11 12-10
Tugwell startede godt og førte 4-2 og 9-5 og fik to sætbolde ved 10-8 og egen serv, men kunne ikke udnytte disse, og ej heller to sætbolde ved 12-11 og 13-12, men Tugwell var ikke skarp nok i slutspillet.

I starten af andet sæt havde Tugwell igen godt fat i Li Ching. Med korte returer og gode blokeringer brød han Li Chings spil. Finn var foran 4-1 og 7-2 men Li Ching fik lukket spillet op og gik fra 2-7 til 8-7. Landstræner Peter Sartz tog en time out og den hjalp for Finn vandt de fire næste bolde og ulignede til 1-1 med 11-8 i andet sæt.

I tredje sæt var Finn igen toneangivende fra start. Han var foran 2-0, 3-1, 6-4, 7-5. Det blev 7-7 og 8-8, inden Finn for første gang kom bagud med 8-9, men han udlignede på en heldig netbold. Herefter servede Finn i nettet til Hong Kong sætbold 10-9 men en god baghåndsåbning var udslagsgivende til en udligning 10-10. Første danske sætbold blev udnyttet til 12-10.

I fjerde sæt kom Finn aldrig i gang. Li Ching gik fra 1-2 til 5-2,9-3, 10-5 til 11-6

I starten af afgørende sæt misser Finn et par korte bolde og er bagud ved sidebyttet med 2-5. Tugwell fik reduceret til 4-5 efter et par strålende dueller . Det bliver 4-6, men efter to strålende dueller får Tugwell udlignet til 6-6. Finn går galt af en serv og kommer bagud 6-8. Det bliver 7-8, hvorefter Hong Kong bænken tager en time out. Tugwell udligner efter en god baghåndsåbning.

Det bliver 9-8 da Finn åbner fanastisk i baghånden på Hong Kong serv. Udligning 9-9 da retur går net og ud. . Første matchbold til 10-9, da Finn server og sender et forhåndsloop uden for Li Chings rækkevidde. Den første matchbold får Li Ching afværget, men Finn kommer igen og vinder en af karrierens største sejre mod verdens nr 11.

FINN TUGWELL (Foto: ittf.com) MICHAEL MAZE (Foto: ittf.com)

Christian Larsen-Ko Lai Chak (nr 26 i verden) 2-11 6-11 14-16
Nr 238 i verden Christian Larsen havde ikke man chancer mod nr 26 i verden i første sæt. Christian tabte 2-11

I andet sæt var ”Bønne” foran 4-1, men kom bagud 4-6 og tabte 6-11

I tredje sæt førte Christian 3-0, 6-5 og 7-6. Christian kom bagud 7-10, men fik udlignet til 10-10, og overlevede yderligere fire matchbolde inden det blev 14-16.

Michael Maze –Li Ching 11-9 1-11 11-4 11-9
Michael kom foran 6-3 og havde initiativet i spillet, men laver en servefejl og et par fejl og Li Ching er tilbage i sættet og kommer foran 7-6. Maze udligner til 7-7 og kommer foran 8-7 og 10-8. Den første sætbold bliver loopet i nettet, medens Li Ching ikke får returneret Mazes serveretur ved 10-9. Maze vinder første sæt 11-9.

Maze kom slet ikke i gang i andet sæt Han kom bagud 0-10 inden han fik en foræring af Li Ching til 1-10 og derefter 1-11

I tredje sæt taber Michael Maze det første point efter at have spillet ballonforsvar. Herefter vinder han ti point i træk efter fremragende spil og kommer foran 10-1. Efter en slapper hev Maze sættet hjem 11-4

Maze kommer bagud 2-4 og 4-9. Maze er heldig med et par kantbolde han får reduceret til 7-9. Fejlserv fra Li Ching gør det til 8-9, hvor Hong Kong spilleren forlanger time out. Efter fantastisk duel udligner Maze til 9-9. Dansk matchbold, da Li Ching slår ved siden af bolden . 11 -9 da Li Ching slår en kort retur ud. Verdensklasse.

MICHAEL MAZE & FINN TUGWELL (Foto: AP)

Danmark-England 2-3
De danske piger gjorde en god indsats mod England, men tabte knebent 2-3. Det blev til første sejr til 15-årige Pia Agerholm , og den anden 15- årige VM debutant Mie Jakobsen fra Århus fik sin debut.

Mie Jacobsen-Kelly Sibley 8-11 2-11 2-11
Mie Skov-Joanna Parker 11-5 11-8 8-11 12-10
Pernille Agerholm-Emma Vickers 13-15 13-11 9-11 11-8 11-8
Mie Skov-Kelly 11-9 10-12 (10-8) 5-11 11-13
Mie Jacobsen-Joanna Parker 1-11 1-11 1-11

Under VM 2008 kan man bl.a. læse alle VM-nyheder fra dbtu.dk, samt læse artikler fra div. medier om VM for Hold 2008…

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk