En håndfuld nye dommere

Der har i den forgangne uge været afholdt teoretisk dommerkursus på Tjele Efterskole, hvor de elever der ønskede det kunne komme på dommerkursus, med efterfølgende teoretisk eksamen.

Der var 14 elever som valgte at deltage, og der ud over var der en forælder som også gerne ville deltage i kurset – alle der var på kurset, ønskede at tage den teoretiske dommereksamen, og næsten alle bestod med glans, og af disse valgte fem, at gå op til den praktiske dommereksamen.

Denne blev afholdt ved kval top 12 i Ørum, hvor de efter en kort instruktion så undertegnede dømme en kamp, hvorefter de selv prøvede kræfter med dommergerningen – de var alle enige om at når man pludselig selv har hele ansvaret, så er det ikke helt så nemt som det ser ud.

De bestod dog alle, så der skal lyde et stort tillykke til: Anders Thuesen, Louise Andreassen, Peter B. Madsen, Thorbjørn Sørensen og Tommy Troelsen med deres dommereksamen.

Der skal ligeledes lyde en stor tak til JBTU, som har gjort det muligt at afholde kurset.

Forfatter: Preben Søndergaard
Kontaktperson tlf.: 20 29 97 17
Kontaktperson e-mail: hps.ps@mail.tele.dk