Endelige ændringer i HED

Ændringer i HED og 1. division for Herrer i sæsonen 2009/10 og følgende sæsoner
På baggrund af de indkomne høringssvar har arbejdsgruppen for forudsat udvikling af Elitedivisionen for herrer (HED) besluttet følgende for de kommende sæsoner med affødte virkninger i 1. division for herrer.

De nedenfor anførte ændringer vil af TU blive indarbejdet i turneringsreglementet for den kommende sæson og for de følgende sæsoner:

Elitedivisionen består af 10 hold, og der indføres tremandshold samt spilles efter et internationalt fastlagt system.

Det er allerede besluttet af TU, at HED udvides til 10 hold i sæsonen 2009/2010. I denne sæson vil antallet af spillere på hvert hold (hold størrelse) og spillesystem forblive uændret som i dag.

Hvis det europæiske bordtennisforbund (ETTU) beslutter sig for et fast spillesystem (3. mandshold) i løbet af foråret 2009 vil dette blive implementeret i HED i sæson 2010/2011. Alternativt afventes ETTU’s beslutning og ændringer i HED vil derfor først blive indført i sæson 2011/2012.

Alle kampe spilles på faste datoer (f.eks. mandage kl. 18.30).

Det er besluttet, at kampene i grundspillet for den kommende sæson 2009/2010 afvikles efter samme model som i indeværende sæson. Slutspilskampe spilles på faste spilledatoer og det er et krav at der er min. 3 dage mellem slutspilskampene (datoer fastsættes af kalendergruppen og fsva. slutspilskampene i samarbejde med HED-arbejdsgruppen)

Inden der indføres ændringer for sæson 2010/2011, vil der blive taget kontakt til TV og andre potentielle samarbejdspartnere for at høre, om de har specielle ønsker i forhold til afviklingen af kampene mv. Det er gruppens ønske, at HED eksponeres via TV i det omfang det er muligt.

Slutspilsystem i HED
Det er besluttet, at i sæsonen 2009/2010 vil de 6 bedst placerede hold spille slutspil om det danske mesterskab (kvart, semi og finale).

Nr. 1 og 2 i grundspillet kvalificerer sig direkte til semifinalen og nr. 3-6 i grundspillet spiller kvartfinaler. Nr. 3 vælger frit modstander mellem nr. 5 og 6 (kvartfinale 1). Nr. 4 og det ikke valgte hold spiller kvartfinale nr. 2 (det er kun til kvartfinalerne der vælges modstander).

Vinderen af kvartfinale nr. 1 spiller semifinale mod nr. 2 i grundspillet, og nr. 1 møder vinderen af kvartfinale 2.

Der spilles ikke nedrykningsspil. Nr. 9 og 10 i grundspillet rykker direkte ned i 1. division.

Det højest placerede hold af nedrykkerne tildeles en plads ved en evt. holdtrækning i HED i den efterfølgende sæson.

Hvor mange kampe skal der spilles i slutspillet i HED?
Der spilles som i dag bedst af 3 kampe. Det bedst placerede hold i grundspillet starter ude og slutter af med maksimalt to hjemmekampe.

Hvornår er man spille berettiget i slutspillet i HED?
For at en spiller kan deltage i slutspillet, skal han have spillet minimum 5 seniorholdkampe for klubben inden igangsætning af slutspillet. Internationale kampe samt at ”sidde på bænken” tæller ikke med.

En spiller må ikke rykke ned, når han har spillet 8 kampe på et højere hold.

1. division
Det er besluttet, at 1. division forbliver uændret med en øst- og vestkreds med hver 8 hold.

Der spilles efter samme spillesystem som i dag.

Som noget nyt indføres et samlet slutspil, hvor nr. 1 i østkredsen møder nr. 2 i vestkredsen i en oprykningskamp, og nr. 2 i øst møder nr. 1 i vest. Såfremt et hold ikke er opryknings-berettiget, da klubben allerede har et hold i HED, indgår den næste klub i rækken i slutspillet.

Der spilles bedst af 3 kampe efter samme model som i HED, så nr. 1 starter ude og slutter af med maksimalt to hjemmekampe.

2. division
Der er ingen ændringer.

EU-borger
Der må maksimalt spille én ikke EU-borger på et hold i divisionerne. Begrebet ”EU-Borger” vil snarest blive defineret af TU og offentliggjort sammen med det nye reglement på hjemmesiden.

Skal det være tilladt at kunne spille om flere nationale mesterskaber samtidigt?
Det vil stadig ikke være tilladt at spille om flere nationale mesterskaber.

Arbejdsgruppen for HED takker klubberne for de mange gode bidrag og svar, man har modtaget som led i høringen.

Ovennævnte forhold og beslutninger vil af TU blive indarbejdet i det kommende turneringsreglement.

Det er besluttet, at arbejdsgruppen vil fortsætte arbejdet med den fremtidige udvikling af HED. Kommissorium er under færdiggørelse og vil snarest blive offentliggjort på hjemmesiden.

I det omfang at arbejdsgruppen og TU beslutter ændringer i turneringsreglementet for sæson 2010/11 vil dette løbende blive meddelt på dbtu.dk.

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 ED-hold – ligeledes kan man læse nyheder fra både denne og de seneste sæsoner…

Forfatter: HED-arbejdsgruppen
Kontaktperson tlf.: 22 43 12 01
Kontaktperson e-mail: madspeterjannings@gmail.com