Endnu en EAC-sejr til Maze

Danske Michael Maze gjorde hvad han kunne for at hjælpe sine europæiske holdkammerater i første ben af Euro-Asia Cup, der tirsdag og onsdag blev afviklet i Beijing – men trods to sejre i sine to kampe var det ikke nok for Europa, der er bagud med 4-6 inden andet ben afvikles om 2½ måned.

– foruden de to danske EAC-sejre, stod også tyske Dimitrij Ovtcharov for to pinde til Europa.

MICHAEL MAZE (Foto: ettu.org)DIMITRIJ OVTCHAROV (Foto: ettu.org)

Efter tirsdagens sejr på 3-2 over Chuang Chih-Yuan, Taipei, slog Maze i onsdagens afsluttende kamp Hong Kongs Cheung Yuk med de samme cifre efter et yderst tæt opgør, hvor Maze kunne have tabt de fire første sæt, men vandt de to, inden han lukkede kampen med en klar sætsejr.

I både første og fjerde sæt overlevede Maze sætbolde mod Cheung, der er placeret som nr. 18 på verdensranglisten, men vandt alligevel begge disse – og efter at have været bagud 1-2, vendte han til sejr på 3-2 efter 11-4 i afgørende sæt.

Det var dog ikke nok til en samlet europæisk sejr – Asien fører 6-4 efter halvdelen af “Bordtennis Ryder Cup” i den kinesiske hovedstad, og inden kontinenternes kamp fortsætter 10.-11. november i tyrkiske Istanbul.

MICHAEL MAZE

Herunder ses samtlige resultater fra Beijing:

ASIEN v EUROPA: 6-4
26. AUGUST
Chuang Chih-Yuan, Taipei v Jörgen Persson, Sverige: 3-0
Ma Lin, Kina v Kalinikos Kreanga, Grækenland: 3-2
Joo Se Hyuk, Sydkorea v Dimitrij Ovtcharov, Tyskland: 1-3
Ma Long, Kina v Vladimir Samsonov, Hviderusland: 3-0
Cheung Yuk, Hong Kong v MICHAEL MAZE: 2-3 (11-13,11-6, 11-7, 14-16, 4-11)

25. AUGUST
Cheung Yuk, Hong Kong v Dimitrij Ovtcharov, Tyskland: 1-3
Ma Long, Kina v Kalinikos Kreanga, Grækenland: 3-0
Chuang Chih-Yuan, Taipei v MICHAEL MAZE: 2-3 (11-8, 3-11, 8-11, 11-8, 3-11)
Ma Lin, Kina v Vladimir Samsonov, Hviderusland: 3-1
Joo Se Hyuk, Sydkorea v Jörgen Persson, Sverige: 3-1

25/8 | Maze lagde ud med sejr
Michael Maze fik en god skalp på førstedagen af Euro-Asia Cup, der i disse dage afvikles i den kinesiske hovedstad, Beijing.

Maze slog verdensranglistens nr. 15, Taipei’s Chuang Chih-Yuan, der blev besejret med 3-2 efter en ulige kamp, hvor Maze til sidst vandt med hele 11-3 i afgørende sæt.

Maze kom bagud med 0-1 efter 8-11, vendte til 2-1, efter at have vundet 2. sæt med 11-3, og at have hentet 3-8 i tredie sæt, der blev vundet 11-8, efter otte dansk-europæiske points i træk!

4. sæt blev igen tabt med 8-11, inden Maze altså lukkede kampen med endnu en sætsejr på 11-3.

MICHAEL MAZE (Foto: ettu.org)

Samlet fører Asien med 3-2 efter førstedagen i Beijing – Europa førte ellers både 1-0 og 2-1, men er altså knebent bagud inden anden og sidste spilledag i morgen…

24/8 | Maze v Chuan & Cheung
Når Asien tirsdag og onsdag møder Europa i den første af to opgør, der er blevet sammenlignet med golfsportens Ryder Cup, er det med dansk deltagelse på det europæiske hold:

Michael Maze er blandt de fem udvalgte europæere, der møder ligeså mange asiater i i alt 10 kampe fordelt på to dage – første del af Euro-Asia Cup foregår i Beijing, mens der er returopgør i tyrkiske Istanbul 10.-11. november.

Maze skal i den kinesiske hovedstad op mod Chuang Chih-Yuan, Taipei i tirsdagens tredie kamp, mens han sammen med Cheung Yuk, Hong Kong lukker første “ben” af det første møde mellem de to kontinenter.

CHUANG CHIH-YUAN (Foto: ittf.com)MICHAEL MAZE (Foto: ittf.com)CHEUNG  YUK (Foto: ittf.com)

– læs mere hos ITTF og ETTU om turneringen…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk