Endnu et dansk JENL-nederlag

Det danske herrelandshold tabte tirsdag aften til Rumænien – det blev 1-3 i Holte, hvor kun Michael Maze formåede at komme på tavlen, da han udlignede til 1-1 ved at slå Adrian Dodean.

Samme Dodean blev matchvinder for de rumænske gæster, da han besejrede Martin Monrad,
og dermed tilføjede Danmark det tredie nederlag i ligeså mange kampe i Joola European Nations League – før aftenens hjemmekamp var det blevet til udebanenederlag mod Tjekkiet og Østrig.

Monrad tabte endvidere til Alexandru Cazacu, mens Morten Hyrup i sin ene kamp tabte 0-3 til
Ovidiu Ionescu – det var 21-årige Hyrups debut i “rigtig” landsholdssammenhæng…

MICHAEL MAZE (Foto: ittf.com)

DANMARK – RUMÆNIEN: 1-3
Martin Monrad – Alexandru Cazacu: 1-3 (11-6, 10-12, 7-11, 9-11)
Michael Maze – Adrian Dodean: 3-1 (13-15, 11-6, 11-4, 11-9)
Morten Hyrup – Ovidiu Ionescu: 0-3 (8-11, 10-12, 7-11)
Monrad – Dodean: 2-3 (9-11, 5-11, 11-5, 11-8, 5-11)

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk