Mandag aften er der fuldt program i Elitserien, hvor alle fire danskere således skal i kamp.
I Eslöv møder sidste sæsons mestre deres finalemodstandere fra Rekord – men Kasper Sternberg (Eslöv) og Christoffer Petersen (Rekord) kommer ikke til at mødes, da de er placeret i hver deres parkryds.
Der må forventes en tæt kamp mellem de to danskerklubber – hjemmeholdet med Zhao Peng i spidsen er (vel) svage favoritter mod Helsingborgklubben, der – foruden danske Petersen – har Chen Jian som deres bedste.
Spårvägen med Jakob Asmussen mødes hjemme Lyckeby, og efter udesejren i Halmstad i første runde, må stockholmerne være favoritter.
Mikkel Hindersson og Gråstorp skal forsøge at følge op på deres remis med mestrene i første kamp – de møder ude Warta.
På sbtf.se kan man man læse en udførlig optakt til den nye danskerrække – på dbtu.dk kan man under Links -> Klubber & Spillere følge de fire danskere i Sverige via deres respektive klubbers egne hjemmesider…