Et ønske er opfyldt

På det sidste bestyrelsesmøde i DBTU blev det vedtaget at veteranerne fra og med denne sæson får sit eget veteranreglement.

Det har længe været et veteranønske at få sine egne TU-regler, idet turneringsudvalget med sine mange forenklinger og ønsker om en ensartet
turneringsafvikling i alle rækker, ikke helt passede ind i de ønsker veteranerne havde.

Det er vanskeligt at lave perfekte regler, som dækker alle alderskategorier og forskelligartede styrker – lige fra international top-elite til mere
sociale veteran-rækker, således at alle bliver tilfredse.

Veteranerne har ligeledes ønsket at bevare muligheden for sammensatte hold i Veteran 70 (hvor man allerede i 2. sæson kan mønstre 10 hold), samt i Old Girls-rækkerne.

Specielt hos de ældre og de sekundære OG-rækker er der stort behov for de sammensatte hold, idet der går mange rundt og er den eneste i een klub, som så ikke kan danne et hold.

Ved sammensatte hold bevarer alle spillerne deres klubtilhørsforhold og får samtidig mulighed for at være med sammen med en spiller fra en anden klub.

Veteranudvalget glæder sig til at komme i gang med sæsonen og udover at man kan kampprogram på Infosport vil man udsende et program til veterankontaktpersonerne indeholdende turneringsplan og veteranreglerne. Disse kan også findes på DBTU’s hjemmeside.

Veteranreglementet kan ses under Love & Reglementer

Forfatter: Jens-Erik Linde
Kontaktperson tlf.: 86 22 37 04
Kontaktperson e-mail: linde@sport.dk