ETTU CUP i weekenden

OB på vej til en stor udfordring i Prag
OB-Bordtennis’ herre elite divisionshold sætter sig i aften i “City Night Line”-toget på Odense Banegård for at køre til Prag og deltage i anden runde af ETTU Cup – pendanten til fodboldens Europa League.
Foruden de tjekkiske favoritter fra “SF SKK EL Nino Praha”, som OB møder lørdag kl. 19.00, skal fynboerne møde portugiske “GR.Do Centro Do Juncal” lørdag kl. 14.00 og “TT Sport Club ELEM” fra Rusland søndag kl. 10.00. Der venter fynboerne en spændende, men også svær udfordring i den tjekkiske hovedstad.
Desværre er OB’s cubanske stjerne, Andy Pereira, stadig strandet i Havanna på grund problemer med indrejsepapirer. Til gengæld har klubbens tidligere 1.single og cheftræner, Poul Sørensen (33 år), der i år har gjort det godt på klubbens hold i 2.division, meldt sig klar og intensiveret sin træning på det seneste. Poul udgør dermed holdets stamme sammen med sine tidligere “elever” Morten Hyrup Rasmussen og Rasmus Klein-Døssing.
OB-Bordtennis deltagelse er støttet af Eliteidræt Odense og Fynske Idrætsforbund. Følg holdet her

PRAG BLEV ENDESTATIONEN FOR OB.
1 sejr over et russisk hold og nederlag til hold fra Portugal og Tjekkiet var ikke nok for OB til at fortsætte i ETTU Cuppen.
Læs mere om klubbens kampe i weekenden her

Roskilde håber på opbakning på hjemmebane
Efter en succes fyldt weekend i Luxembourg er Rokkilde klar til 2. runde i årets ETTU CUP. Spillestedet bliver hjemmebanen i Roskilde Kongres og Idrætscenter, efter lidt forhandlinger lykkedes det at få det på plads der. 2. runde bliver spillet som et gruppespil med 4 hold, hvoraf kun vinderen er klar til 3. runde. Modstanderne til Roskilde bliver:
STTC “SITEK” Baikal, Rusland (Søn 10.00) – Zhmudenko, Mikhail Gladyshev, Yang Li el. Hu Bin
CTM San Sebastian de los Reyes, Spanien (lør 14.00) – Alfredo Carneros, Carlos Franco, Adrian Moreto
ASD Marcozzi Cagliari, Italien (lør 19.00) – Paolo Bisi, Alessandro Baciocchi, Liu Yi, Massimiliano Mondello
Det russiske hold er seedet direkte til 2. runde og bliver med en kineser og en stærk ukrainer på holdet nok den største udfordring for Roskilde.
De spanske og italienske modstandere har været i gennem 1. runde ligesom Roskilde, og endt som henholdsvis 2. og 3. i gruppen.
Roskilde håber på stor opbakning i hallen – så kig forbi! Følg holdet her

BENTSEN FØRTE ROSKILDE VIDERE I ETTU CUPPEN
Det lykkedes for Roskilde bordtennis at bringe sig videre fra 2. rundes gruppespil efter sejre over hold fra Rusland, Italien og Spanien.
Læs resten af historien på klubbens hjemmeside her 

LODTRÆKNINGEN TIL NÆSTE RUNDE BLIVER OFFENTLIGGJORT PÅ http://www.ettu.org/

 

 

Forfatter: Annemarie H. Kristensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 11
Kontaktperson e-mail: annemarie@dbtu.dk