ETTU-tilfredshed

Fem repræsentanter fra ETTU samt materialeleverandører til EM 2012 var tirsdag-onsdag på ’site-inspection’ i Herning.

Det tæt pakkede program indeholdt blandt andet besøg på udvalgte hoteller, der skal benyttes af spillere, ledere og delegerede under EM, samt naturligvis en grundig gennemgang af setuppet i Jyske Bank Boxen (4 ’main courts’) og MCH-nabohallen ’Hal M’, hvor der skal spilles på 20 borde. Endelig blev kongres- og cateringfaciliteterne nærstuderet.

Siteinsopection_576.jpg
Her er den samlede gruppe fotograferet i Boxen

Tirsdag aften var Herning Kommune vært for en middag for gæsterne og den lille DBTU-delegation – stor tak for gæstfriheden til vores samarbejdspartnere i Herning Kommune.

Undervejs blev der også tid til kontraktforhandlinger med henholdsvis ETTU og materialeleverandøren. Begge aftaler er efter ugens møder meget tæt på at falde endeligt på plads.

ETTU udtrykte stor tilfredshed med de fysiske rammer og vores planer for eventen – og ser frem til et flot afviklet Europamesterskab når det går løs i Herning den 17.-21. oktober 2012.

Forfatter: Jakob Staun
Kontaktperson tlf.: 61687370
Kontaktperson e-mail: jakob.staun@dbtu.dk