Europa Top 16
I weekenden mødtes Europas 16 bedste bordtennisspillere for mænd og kvinder i Montreux i Schweiz, hvor der var 100.000 euros på højkant. I turneringen deltog danske Jonathan Groth, som har deltaget i turneringen siden 2017 og opnåede en 3. plads i 2018. Turneringen hed oprindelig Europa Top 12, som Michael Maze vandt i 2004 samt var i finalen i 2014.
Jonathan Groth fik en hård lodtrækning, da han skulle møde sidste års vinder Darko Jorgic fra Slovenien i første runde.
Det blev desværre til et 4-0 nederlag til Jonathan Groth (10-12, 6-11, 10-12, 5-11). Kampen var dog tættere end sætcifrene tilsiger. Jonathan Groth spillede fremragende i første sæt, hvor han var foran 4-1, 8-6 og 9-8. Dog endte Groth med at tabe første sæt 10-12. I andet sæt var Groth foran fra start, men tre net- og kantbolde bragte sloveneren foran. Sloveneren tog også andet sæt med 11-6. Tredje sæt var igen lige. Groth var foran 9-8, men endte med at tabte igen 10-12. I fjerde sæt var Groth med til 3-3. Herefter var sloveneren igen lidt heldig med net og kant og vandt 11-11 i fjerde sæt.
Hermed blev det kun til en kamp for Jonathan Groth ved Europa Top 16 i Montreux. Darko Jorgic endte med at genvinde titlen.
Du finder resultaterne med Europa Top 16 her: https://www.ettu.org/en/events/europe-top-16/draws—results/