Europamester frikendt

Den tyske landsholdsspiller, Dimitrij Ovtcharov, der for en lille måned siden blev testet positiv i en dopingkontrol, har fået sin suspension ophævet af det tyske bordtennisforbund.

Den flerfoldige europamester, der senest var på det tyske hold, der vandt EM-holdtitlen for fjerde gang i træk, blev d. 23. august dopingtestet udenfor konkurrence efter et træningsophold i Kina.

Prøven testede positiv for stoffet Clenbuterol, hvilket er det samme stof som den tredobbelte vinder af Tour de France, spanske Alberto Contador er blevet testet positiv for.

Ligesom i tilfældet med Contador var mængden af Clenbuterol meget lille, og på den baggrund har det tyske bordtennisforbund valgt at ophæve suspensionen og ikke give Ovtcharov karantæne.

– på det bordtennisforbunds hjemmeside, tischtennis.de, kan man læse mere om sagen…

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 13
Kontaktperson e-mail: dorte.kronsell@dbtu.dk