 |
 |
|
Herunder finder man trænernes blog fra UEM 2009 i Prag…
Søndag d. 19. juli – af Mads Flod-Sørensen
UEM er slut, og det er blevet tid til lidt refleksion over de 10 dages spil, i den imponerende O2 Arena i Prag.
Jeg vil gerne starte med at konstatere, at vi ikke rigtigt kan tillade os at være utilfredse med de resultater vores spillere har præsteret.
Damejunior blev nr. 27 i holdturneringen, hvilket var under den målsætning om top 3 i B-gruppen som spillerne selv havde været med til at lave, men en del bedre end sidste års 34 plads hvor holdet bestod af 3 dame juniorer.
I bagklogskabens klare lys, må vi nok erkende at målsætningen var en smule urealistisk, specielt efter at de havnede i gruppe med Luxemburg der senere gik til kvartfinalen.
Herrejuniorerne havnede i en hård gruppe med Polen og Tyskland, og måtte derefter igennem 2 hårde kampe mod Rusland og Slovenien for at komme frem til 1/8-finalen mod Sverige.
Specielt det tætte nederlag mod Rusland tror jeg var dyrt, da det betød en ekstra kamp og nogle hårde timer i hallen før kampen mod Sverige.
0-3 nederlaget mod Sverige gik alt for hurtigt, og man sad desværre tilbage med følelsen af at de ikke rigtigt gik efter sejren, eller rigtigt troede på det.
Drengene sikrede sig med sejren over Norge i kampen om 17-18 pladsen oprykning til A-gruppen, hvilket også var minimums målsætningen.
Efter at drengene startede UEM med en meget dårlig indsats i nederlaget kampen mod Grækenland, kæmpede de sig ind i turneringen og fik momentvis vist rigtigt godt spil.
I den individuelle turnering havde vi høje – måske også for høje – forventninger til en del af spillerne.
Det synes jeg ikke der var noget forkert i, da de igennem hele sæsonen har gennemgået en stor spillemæssig og fysik udvikling, og momentvis har vist at de har spillet til at spille lige op, eller slået, de bedste spillere i Europa.
Mens forventningerne til spillernes resultater i single ikke helt blev indfriet, blev de det til gengæld i juniordouble. Både Reenberg/Stonor og specielt Groth/Lau leverede flot spil i doublerækken, og deres bronze medaljer var fuldt fortjent.
De spillede igennem hele turneringen godt og aggressivt doublespil, og var ikke i nærheden af problemer inden semifinalen. I semifinalen var mulighederne for sejr absolut til stede, men på de afgørende bolde var svenskerne lige lidt køligere!
Medaljen er kulminationen på mange timers målrettet træning, og lover godt for fremtiden.
Har man en gang smagt kaviar, har man ikke lyst til at skulle spise spegepølse, og jeg håber at drengene vil bruge dette resultat som ekstra brændstof når træningen starter til den nye sæson.
Drengedoublen Haack/Marx som jeg havde store forventninger til leverede en meget bleg indsats i 2. runde mod Söderlund/Wemmert, og tabte 0-3 på 8 min på trods af 8-2 føring i 1.sæt.
Pernille Agerholm stod sammen med Tobias Lau for singleturneringens positive overraskelse, ved at vinde klart over en tjekke i 1. runde, og spille en tæt kamp mod Rumæniens 2. dame i 2.runde. Havde Pernille haft lidt større erfaring med at vinde over spillere af den kaliber, kunne hun have nået en del længere i den individuelle turnering.
Tobias vandt sine 2 første kampe meget overbevisende, og leverede en godkendt indsats i 3. runde mod Sirucek, Tjekkiet.
Mod spillere på det niveau er det vigtigt at ryste dem lidt, men da Tobias ikke formåede at vinde et af de første sæt hvor han havde chancen, blev Sirucek kun bedre og bedre som kampen skred hen.
Men som dem der har fulgt lidt med på DBTU’s hjemmeside ved, har der desværre også været et par negative oplevelser.
Når man er med på det danske ungdomslandshold, følger der høje forventninger med. Mange af de forventninger går på spillernes attitude, udstråling og commitment.
Det er vigtigt at spillerne er ”coachable” hvilket betyder at de skal være gode til at lytte til de forskellige input de får, og kan reagere på dem.
Ved dette års U-EM oplevede jeg desværre at nogle af spillerne i den danske trup, ikke helt var den opgave ”voksen”.
Det er indiskutabelt at de har talentet til at nå langt, men hvis man ikke er villig til at arbejde med de dele af den udvikling, man skal igennem for at blive en god bordtennisspiller der er udenfor banderne, er det yderst tvivlsomt om de vil fortsætte den udvikling deres talent ellers berettiger til.
Det er klart at det først og fremmest er drengenes skuffende nederlag mod Grækenland og et par skuffende præstationer fra de spillere vi satser mest på i single i double, at jeg tænker på.
Der er absolut ingen af spillerne på det danske ungdomslandshold der får kritik udelukkende på baggrund af deres nederlag.
Det er klart at vi helst ser at de vinder, men skulle de gå hen og tabe ser vi det som en selvfølge at vi efter kampen kan se hinanden i øjnene og sige at vi har gjort det man kunne. Kan man sige det, må man bare respektere modstanderen for at han/hun var bedre.
Desværre var det et par gange min oplevelse at spillerne ikke fulgte de aftaler vi havde lavet, og i sidste ende nærmest ikke kæmpede. Så har man absolut ikke gjort hvad man kan!
Det er klart at det har givet lidt stof til eftertanke, og jeg tror at jeg er nødt til at opprioritere den mentale del at spillet for at vi fortsat skal kunne udvikle spillere, der også i fremtiden kan vinde medaljer til U-EM.
Spillerne er tidligt nødt til at forstå, at de skal tage et meget større ansvar for deres udvikling i de gør i øjeblikket. I sidste ende er det dem der står i boksen, og dem der selv skal sætte forhåndsloopet.
Men det kræver også at forældrene til vores ungdomslandsholdsspillere er villige til at lade deres børn stå på egne ben.
Det nytter ikke noget at jeg forsøger at ”opdrage” dem til at tage ansvar for deres udvikling, hvis forældrene gør alt for dem og derved fortæller dem at der er en anden der overtager, hvis de ikke selv gider.
Afslutningsvis er jeg nødt til at komme lidt ind på fremtiden for dansk bordtennis.
Vi i landstrænerteamet kan godt blive lidt bekymret for vores muligheder for at skabe medaljeetagere i fremtiden. Når vi snakker med vores kollegaer fra de andre lande vi traditionelt sammenligner os med i Europa, har de ALLE bedre muligheder and vi har i Danmark.
I Frankrig, der vandt stort set alt på herresiden, Tyskland, Rusland, Belgien og Sverige bliver skolen indretter efter træningen.
Derfor har Rusland f.eks. træning 2 gange dagligt for deres 8-12 årige spillere mens Frankrig og Belgien også har 2 gange træning for deres 12-15 årige.
Det bliver til rigtig rigtig mange træningspas om året, og væsentligt flere end de danske spillere der i snit kan træne 1 gang dagligt!
Ud over det har de flere midler, så de har mulighed for at sende deres spillere på flere træningslejre og til flere turneringer.
Som en sidste bonus info, havde Frankrig 18 spillere og 24 ledere med til U-EM!
Det giver dem nogle helt fantastiske muligheder for at arbejde tæt med den enkelte spiller, og resultaterne blev jo også der efter.
Med chance for at jeg kommer til at lyde som Morten Olsen når han piver over at Danmark er et lille land, så tror jeg desværre at det er utopi at tro at vi kan udvikle vores spillere i samme tempo med dem der træner dobbelt så meget!
DBTU som organisation og vi i landstrænerteamet er nødt til at lægge hovederne i blød for at overveje om den måde vi arbejde med vores bedste ungdomsspillere er den rigtige.
Det kunne jo være at der var en mere effektiv måde at arbejde på, og vi må ikke være bange for at ændre på tingene, hvis vi kommer frem til at der er en anden måde der mere effektiv kan få det bedste frem i spillerne.
På trods af disse svære arbejdsbetingelser, er jeg optimistisk på dansk bordtennis vegne. Vi har nogle meget store talenter, som det er vores pligt at arbejde på at give bedre muligheder.
Hvis dette lykkedes, er jeg sikker på at vi også i fremtiden kan have medajler med hjem i bagagen når vi sidder i flyet på vej hjem fra U-EM.
Lørdag d. 18. juli – af Poul Sørensen
Ungdoms-EM er slut og for damejuniorholdets vedkommende har turneringen budt på mange positive oplevelser.
Holdturneringen har jeg evalueret på, så jeg vil koncentrere mig om den individuelle turnering.
Både Pernille og Mie leverede her gode præstationer i single. Begge viste flot niveau når troen og attituden var der fra første bold.
Der er mange tekniske og fysiske ting, der skal arbejdes med, når de kommer tilbage fra en velfortjent ferie, og det er vigtigt, at de går til træningen med samme lyst til forbedring som før og under EM.
Simone spillede i pigesingle på samme niveau som i holdturneringen. Hun fightede for hver eneste bold, men hun fandt desværre heller ikke her sejrsformlen.
Jeg havde, såvel som Simone, ønsket flere succesoplevelser i form af sejre, men vi må også erkende at niveauet har været en anelse for lavt. Et niveau der med en tidlig sejr, måske havde været højere.
Jeg vil alligevel bruge et eksempel med Simone, som rigtig mange i bordtennis-Danmark kan lære af, ikke mindst forældre til spillere:
Da Simone efter den sidste kamp og endnu et nederlag er på vej op på tilskuerpladserne, kommer hendes mor os i møde. Simone får et knus og et ”kom igen”. Helt som det skal være.
Da vi skal videre kommer Simones taske på morens skulder. Jeg siger til Simone, at det ikke er i orden, og hun selv skal bære sin taske. Måske hårdt, da det ikke har været den letteste turnering for den unge pige, og hun mentalt er lidt langt nede.
Simone svarer dog: ”Ja mor, jeg har sagt til dig, at jeg godt kan bære min egen taske”.
Jeg synes det er sindssygt stærkt meldt ud på et svært tidspunkt. Min pointe er, at forældre skal lade være med at hjælpe og pylre for meget om deres børn.
Specielt på det her niveau, har vi at gøre med spillere på eliteniveau, der skal kunne klare sig selv og tage ansvar i pressede situationer. De skal bakkes op og støttes med de ting de ikke selv kan klare i deres hverdag.
Alle de ting de selv kan gøre, skal de selv tage ansvar for. Det hjælper dem til at blive selvstændige bordtennisspillere, der kan tage ansvar for deres egen udvikling og ikke forventer andre gør det.
Jeg glæder mig meget til mit kommende arbejde!
Lørdag d. 18. juli – af Peter Sartz (skrevet af Henrik Sørensen)
Det overordnede mål ved UEM er at finde de spillere, der kan blive seniorlandsholdsspillere – at uddanne dem til at blive det under en turnering som UEM.
Vi behøver flere ressourcer for at dette skal kunne lykkes optimalt – mange nationer har massører, læger og psykologer med, hvilket giver mere ro i truppen hos både spillere og coaches.
Målsætningen er at Danmark som minimum skal have i A-gruppen på herresiden, så mulighederne for udviklingen af seniorlandsholdsspillere er optimal – at vi vinder en medalje, viser at der findes spillere, der har den rette karakter til at nå langt.
Man skal turde sige, at man vil vinde – Jonathan Groth meldte inden UEM ud, at han gik efter medalje, og selvom det er svært, var det målsætningen.
Det er sværere at få spillere frem, som kan nå langt i single, som er målet – vi skal hele tiden kigge efter nye talenter, som vi har det på drengeholdet i år.
Selvom drengene på nogen områder ikke har præsteret hernede, med dårlig fokus udenfor banen, mener jeg ikke vi har valgt forkert – talentet er der stadigvæk, selvom de ikke har ramt niveauet denne gang, og op til UEM har de jo lavet gode resultater.
Talentet er der helt åbenlyst, men mentalt mangler der noget – og vi tror ikke mindre på dem pga. præstationen hernede, men det andet er en stor del af bordtennis, og der mangler stadig noget.
Måske skal der større fokus på det ikke-spillemæssige i hverdagene – det at modtage information og at kommunikere med coachen, når der ikke spilles.
Inde ved bordet er det vigtigt spillerne er coachable – vi har på sigt ikke brug for spillere, der ikke er modtagelige ved turneringer eller i træningslokalet i hverdagen.
Vi har brug for spillere, der kan udvikle sig med hjælp fra træneren og coachen – nogle spillere udvikler sig, og bliver mere caochable med tiden, og udvikler deres karakter undervejs.
Foruden de åbenlyse talenter findes der også spillere, der tager “den lange vej” til landsholdet – fx er det interessant at se Tobias Lau, der har dårligere sparring i hverdagen end spillerne i Brøndby, som alligevel præsterer ved et UEM.
Det er vigtigt, at vi følger de eksterne spillere, der ikke er i Brøndby – det er en opgave vi skal være opmærksomme på at løfte, og så på længere sigt finde de spillere, der senere vil satse og gå efter at komme på seniorlandsholdet.
Det er absolut en fordel at vi nu får en landstræner på centret i Århus, som også kommer til at være med på lejrene, og ved de store mesterskaber og turneringer.
OBS: Ovenstående blogindlæg er skrevet af DBTU’s “UEM-rapporter”, Henrik Sørensen, på baggrund af samtale med bloggeren – derfor er formuleringen ikke bloggerens egen…
Torsdag d. 16. juli – af Mads Flod-Sørensen (skrevet af Henrik Sørensen)
Granatchok i Prag!
Det har været en ualmindeligt skuffende dag – jeg var meget positiv inden dagen startede, hvor jeg troede vi havde gang i noget stort. Det kan man da kalde en fejlvurdering!
Men som det hør og bør sig – først det positive:
Tobias spiller to gode kampe i dag, og er som den eneste videre til andendagen i morgen.
Derudover synes jeg Pernille kan være sin indsats bekendt, men hun begyndte desværre at stresse lidt midt i kampen.
Hun mangler rutine i at slå spillere på dette niveau, og det er ærgeligt at skulle konkludere dette på hendes sidste UEM-dag – det skulle have været for minimum to år siden.
Men det er nu op til damelandstræneren at udvikle hende herfra, og uanset hvad har det været et absolut godkendt UEM fra hendes side.
Og så til det negative:
Jeg er ekstremt skuffet over, at nogen af de spillere vi satser allermest på – træningsmæssigt og økonomisk – nærmest ikke havde behøvet at have gået ind til bordet i dag, hvor indstillingen var, at man alligevel er chanceløs!
Har de spillere noget at gøre på landsholdene???
Det er oftest de bedste spillere og de største talenter man har de største forventninger til – og man bliver særligt skuffet, når de leverer en dårlig præstation.
Vi er helt klar over at ingen gør det med vilje, men man skal have øjnene op for, at der ingen fribilletter er til landsholdet!
Dagen i dag bekræfter endnu en gang, at vi fysisk, taktisk OG spillemæssigt kan matche de bedste i Europa, men at vi mentalt er langt bagefter – spillerne har ikke taget dette alvorligt, og tror det kommer af sig selv.
Problemet med det mentale er, at det er svært at opdage det står skidt til, før man står midt i det – UEM er en stor ting, og måske også større i spillernes bevidsthed, end den egentlig er, hvilket sætter dem selv under pres.
Under UEM ser vi yderligheder, som man ikke ser normalt – og vi vil selvfølgelig gerne finde ud af hvorfor de ikke tager de rigtige beslutninger under netop denne turnering.
Når spillerne går ind til kampen, er der ingen tegn på, at de ikke er mentalt klar, men det fremstår så tydeligt under kampen.
Jeg må erkende, at det bliver hårdt at se de næste par runder i single, med kun en dansker tilbage – de nationer vi sammenligner os med, har mange flere med.
Man kan selvfølgelig ikke lave en konklusion endnu, når UEM endnu ikke er forbi – doubleturneringen starter først fredag, men hvis spillerne ikke er “på”, og tror det er modstanderne, der skal tabe kampen, og ikke os selv, der behøver at vinde dem, bliver det spild af tid!
OBS: Ovenstående blogindlæg er skrevet af DBTU’s “UEM-rapporter”, Henrik Sørensen, på baggrund af samtale med bloggeren – derfor er formuleringen ikke bloggerens egen…
Onsdag d. 15. juli – af Poul Sørensen
Målsætningen for damejuniorholdet var en Top 3 placering i B-gruppen (nr. 17-19). Derfor er en 27. plads på ingen måder godkendt. Spørgsmålet er så om målsætningen var for høj eller de tre piger ikke ramte deres niveau.
Efter min mening er der nok tale om en kombination.
Top 3 var for høj en målsætning. Selvom alle havde toppet på samme tid i de vigtige kampe og lodtrækningen havde været lettere, tror jeg ikke Top 3 ville have været mulig. Dertil er de andre lande for gode, og holdet mangler lige de sidste procent på for mange områder.
Samtidig har alle på holdet ikke spillet godt på samme tid, hvilket har givet nogle tætte nederlag frem for sejre der kunne have givet en placering tættere på målsætningen.
Pernille Agerholm startede skidt men sluttede i flot stil. Hun var førstedamen på holdet og viste vejen med stabilt spil og blev bedre og bedre når sættene skulle afgøres.
Mie Jacobsen startede flot med to sejre i den første kamp mod Montenegro. Derefter blev hendes niveau for ustabilt og det gik ud over selvtilliden i takt med nederlagene kom.
Simone Dueholm har fået en svær EM-debut. Hun har indtil nu gået forrest med indstilling og fight, og spillet har i alle kampe været på et flot niveau. Problemet har bare været, at hun ikke har kunnet holde niveauet over en hel kamp, og den første sejr lader stadig vente på sig.
Positivt har det dog været indtil nu, da alle på holdet har taget mange af de ting til sig, som vi har snakket om skal forbedres.
Med henblik på den individuelle turnering, bliver det spændende at se hvor langt Pernille kan nå. Hun har ikke fået den bedste lodtrækning, men når man ikke er seedet skal man slå gode spillere for at nå forbi de første runder.
Simone får nu lov at spille i pigerækken, og jeg både håber og tror at den første sejr vil komme der.
Mie skal forsøge at finde formen igen med fight, god attitude, stabilt spil og rigtige beslutninger.
Tirsdag d. 14. juli – af Mads Flod-Sørensen
Efter en på flere måder veloverstået holdturnering, er det nu tid til den individuelle turnering.
Jeg ser masser af muligheder i lodtrækningen, selvom man godt kan ærgre sig over at vores spillere med de største chancer tidligt møder seedede spillere eller par, men på den ande side skyldes det jo, at man ikke selv er højt nok på ranglisten, som der seedes efter.
Dog vil jeg mene, at doublelodtrækningen ser mærkelig ud – ingen seedning til Haack/Marx trods en finale og to semifinaler i løbet af sæsonen.
Derfor møder de finaleseedede allerede i 2. runde, men de har tidligere presset dem – og kan de slå dem, ser det jo godt ud.
Overordnet set for truppen glæder jeg mig meget til turneringen – en del af vores spillere har efterhånden spillet sig godt ind i UEM:
Pernille Agerholm og Tobias Lau sluttede begge godt af i holdturneringen, hos drengene ser jeg masser af muligheder for at de kan nå langt i turneringen, og endelig har Simone Dueholm gjort en super indsats mod spillere, der er op til fire årgange ældre end hende selv.
Der er nu op til trænerne at arbejde med at ingen slår op i banen pga. fysisk eller mental træthed – der er alle mulige grunde til at være klar og motiveret.
Vi kan tillade os at have høje forventninger – én turnering er slut, og en ny skal til at begynde.
Mens det i holdturneringen mere gælder om at kæmpe for hinanden, spiller man nu for sig selv, og når man kun skal tage hensyn til sig selv, er det dem der spiller bedst, der klarer sig bedst.
Det at man ikke har nogen holdkammerater at støtte sig op af, og at man skal tage ansvar for sig selv, passer bedre til nogen af vores spillere, så jeg er optimistisk!
Lørdag d. 11. juli – af Mads Flod-Sørensen
En lang dag i hallen er netop slut, og lige nu må jeg erkende at det føles som om mit hoved er på størrelse med en vandmelon.
Dagen startede med morgenløb kl 06.10 med drengene, og er næsten lige sluttet med herre juniorernes ærgerlige nederlag til Rusland, og klokken er nu gået hen og blevet 23.00.
Samlet set har dagen efterladt et indtryk af en dansk trup der stadigvæk mangler 5-10 % i at nå deres max.
Specielt i damejuniorernes nederlag med Luxemburg, og herrejuniorernes mod Rusland, fik man tydeligt set hvor meget det mentale spiller ind.
Der var i hvert fald et par af de danske spillere der var mere nervøse end set før, hvilket desværre også havde indvirkning på spillet.
Det var dog dejligt at se Groth gå forrest med 2 sejre mod Rusland, hvor han viste at han efter min mening hører til blandt de 10 bedste spillere i Europa!
Dejligt er det også med de mange danskere der har taget turen til Prag. I min tid som landstræner, har der ikke været så mange som der her for at støtte os, og det giver altid os alle sammen et mentalt løft med den gode opbakning!
I morgen er der en ny dag med masser af muligheder for dansk succes!
EM for Ungdom 2009 kan følges på dbtu.dk via linket – og hos ETTU & ČAST ved at klikke på de respektive logoer øverst på siden…