De første medaljetagere ved årets DM for Senior er nu fundet – efter kvartfinalerne i Mixed Double er fire par klar til semifinalerne, og har dermed sikret sig en plads på medaljeskamlen.
Det blev til lutter favoritsejre, men storfavoritterne Mie Skov/Allan Bentsen var på hælene mod Rikke Jensen/Claus Junge, der førte 8-5 i 5. og afgørende sæt, og var med til 10-10, inden det topseedede par og forsvarende mestre lukkede kampen.
Casper Nordahl sørgede for at ungdommen fik metal med hjem fra Snejbjerg, da førsteårsjunioren sammen med makkeren Anne Cathrine Bomann kvalificerede ig til semifinalerne med en sejr på 3-1 over Pernille P. Søndergaard/Jesper Nedergaard.
Rutinerede Susanne Pedersen/Carsten Egeholt er ligeledes klar til semifinalerne – det mere end 80-årige par slog de forsvarende danske juniormestre Pernille & Jonas Agerholm med 3-0 i deres kvartfinale.
Sidste par i semifinalerne er Sabine Borre Larsen/Dennis Rasmussen, der slog juniorerne Mie Jacobsen/Tobias Lau klart med 3-0.
RESULTATER – MIXED DOUBLE, KVARTFINALER
Skov/Bentsen, Roskilde – Jensen/Junge, Århus/Team Vendia: 3-2
Søndergaard/Nedergaard, Sisu/MBK/Holstebro – Bomann/Nordahl, Hillerød: 1-3
Jacobsen/Lau, Sisu/MBK/Århus – Larsen/Rasmussen, Frem/Helsingør: 0-3
Agerholm/Agerholm, Rønde – Pedersen/Egeholt, Ballerup/Dragør: 0-3
– sætcifre kan ses på infosport.dk…
Dermed er deltagerfeltet i semifinalerne klar, og det ser ud som følger:
Skov/Bentsen, Roskilde – Bomann/Nordahl, Hillerød
Larsen/Rasmussen, Frem/Helsingør – Pedersen/Egeholt, Ballerup/Dragør
Der er oprettet et “sæsonpræget” menupunkt på dbtu.dk – Danske Mesterskaber vil være på menuen et godt stykke hen i foråret, så man kan se indbydelser, nyheder og senere resultater, når først de mange danske mestre og medaljetagere er fundet…