Finaleafbud fra Maze

Michael Maze kvalificerede sig ikke direkte til finalen i årets Pro tour grand prix turnering på Macao den 7. til 10 januar. Han blev nr 18 og kun de 16 bedste kvalificerede sig direkte. Nu er der dog indløbet to afbud og Maze er inviteret.

Han har dog takket pænt nej tak. Han ønsker at bruge tiden i træningslokalet og forberede sig på de vigtige kvartfinaler i champions league og på Europa top 12 turneringen den første uge i februar.

I den kommende weekend spilles Tournaments of Champions I Kina, og her er Maze til gengæld med. Otte af verdens bedste spillere er med , når der spilles om 250.000 dollars.

Det kan stort set ikke blive stærkere felt:
MA Lin, China, Olympic Champion 2008
WANG Hao, China, World Champion 2009
Vladimir SAMSONOV, Belarus, World Cup Champion 2009
MA Long, China, Pro Tour Grand Finals Champion 2008
Timo BOLL, Germany, Selection according to World Ranking
Michael MAZE, Denmark, European Champion
Jun MIZUTANI, Japan,
Dimitrij OVTCHAROV, Germany

Der er tale om en ren knock out turnering. De uheldige tabere i første runde får dog 7.500 dollars for ulejligheden.

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk