Finaleindledning tirsdag

Finaleserien i Elitedivisionen for Damer indledes tirsdag aften, når Ballerup tager imod Vedbæk – det er grundspillets nr. 1 og 2, der mødes i slutkampene om det danske mesterskab.

Vedbæk vandt begge de indbyrdes grundspilsopgør, men begge ganske knebent – og i ingen af de to kampe var Ballerup i stærkeste opstilling, så intet er afgjort før boldene er spillet.

Det er to forskellige hold, der er klar til finalen – et har en suveræn førstedame i spidsen for et ungt hold, mens det andet i høj grad lever på bredden, homogeniteten og rutinen.

Finaleseriens profil er ubestrideligt Vedbæks Wang Jia Yin, der er ubesejret i rækken – der er næppe nogen af Ballerupspillerne, der kan matche, endsige presse kineseren, der er storfavorit til at fortsætte og udbygge hendes status som ubesejret.

Henrika Punnonen og enten Julie Thomsen eller Katrine Ildal er de øvrige spilllere på holdet – Punnonen skal nok tage sine pinde undervejs i finaleserien, mens trediedamen får det svært.

For Ballerup er det veteranduoen Annie Ramberg og Susanne Pedersen, der primært skal hente sejrene hjem – de suppleres af Pernille Borgstrøm og Pia Nissen, der kan drille Vedbæks nr. 2 og formentlig besejre nr. 3.

BALLERUP BTK (Foto: ballerup-bordtennis.dk)

VEDBÆK – BALLERUP
Tirsdag d. 19. april, kl. 18:00: Ballerup v Vedbæk (i Tapeten, Ballerup)
Tirsdag d. 26. april, kl. 19:00: Vedbæk v Ballerup (i Rundforbihallen, Nærum)
*Lørdag d. 30. april, kl. 13:00: Vedbæk v Ballerup (På Vedbæk Skole)

*/Spilles kun hvis de to første finaler får hver deres vinder

RESULTATER FRA GRUNDSPILSOPGØRNE
2. oktober 2010
VEDBÆK – BALLERUP: 6-4
Henrika Punnonen – Pernille Borgstrøm: 0-3
Wang Jia Yin – Pia Nissen: 3-0
Katrine Ildal – Susanne Pedersen: 0-3
Wang – Borgstrøm: 3-0
Punnonen – Pedersen: 3-2
Ildal – Nissen: 1-3
Punnonen/Wang – Borgstrøm/Nissen: 3-0
Wang – Pedersen: 3-0
Ildal – Borgstrøm: 0-3
Punnonen – Nissen: 3-1

22. januar 2011
BALLERUP – VEDBÆK: 5-6
Annie Ramberg – Henrika Punnonen: 3-0
Susanne Pedersen – Katrine Ildal: 3-0
Karina Hauth – Wang Jia Yin: 0-3
Pedersen – Punnonen: 2-3
Ramberg – Wang: 0-3
Hauth – Ildal: 3-0
Ballerup – Vedbæk: 3-1 (Double)
Pedersen – Wang: 1-3
Hauth – Punnonen: 1-3
Ramberg – Ildal: 3-0
Ballerup – Vedbæk: 2-3 (Double)

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man finde links til resultater og stillinger, samt læse mere om landets to bedste seniorrækker, Elitedivisionen for Damer og STIGA Divisionen…

VEDBÆK (Foto: BTK Vedbæk)

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 50 88 50 22
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk