Kina satte sig på samtlige fire titler ved sæsonafslutningen på ITTF’s Pro Tour, da Grand Finals blev afviklet i den kinesiske hovedstad Beijing.
Li Xiaoxia tog damernes titel med en finalesejr over topseedede Guo Yue, og de to vandt sammen endvidere Dame Double.
Ma Lin vandt herrernes singlerække med en finalesejr over Wang Hao, mens doublen her blev vundet af Chen Qi/Wang Liqin.
I begge singlerækker var der fire kinesere i semifinalerne, og de eneste europæere i kvartfinalerne var tyske Timo Boll og hviderussiske Vladimir Samsonov.
Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk