Søndag d. 25. marts starter Danmark sit forsvar af EM-titlen, der blev vundet for knap to år siden i Århus – hvis nogen skulle have glemt det…?
Hvis man har lyst til en lille reminder, kan man følge linket til DBTU’s EM-site, som det så ud i 2005 (dog er der desværre en del “døde links”).
Ligeledes kan man opleve Arne Madsen gennemgå sine EM-noter (doc) fra det kommende mesterskab, over triumfen for to år siden og tilbage til bl.a. 2000, hvor Danmark vandt sin første seniormedalje ved et stort mesterskab.
For de knap heldige, der ikke følger turneringen “ringside”, er der flere muligheder for at følge EM i Beograd – både på TV og på nettet:
Eurosport sender over 10 timer fra Serbien – første udsendelse er mandag kl. 16.30.
EM 2007 har sit eget website, hvor der er div. nyheder, lodtrækning/tidsplan, m.v. – ETTU har deres eget TV-modul, hvor man kan se transmissioner LIVE fra den serbiske hovedstad.
På dbtu.dk er der naturligvis LIVE-opdatering af samtlige danske kampe, mens Donic har deres egen LIVE-opdatering (primært af de tyske kampe).