Lars Rokkjær. Foto: Jim Christensen.
Han ved godt, at han ikke skal måle sig selv og sin indsats på den korte bane. Dertil er opgaven ganske enkelt for stor i Nordjylland, hvor den nuværende nedlukning kun gør opgaven endnu vanskeligere for Bordtennis Danmarks udviklingskonsulent Lars Rokkjær. Alligevel har han sat sig for at prøve at vende en bekymrende udvikling med flere klubber, der sygner hen.
Mange steder giver det ikke engang mening at bede om et møde med bestyrelsen, for den findes ikke.
I stedet begyndte han før den aktuelle nedlukning at tage rundt til de helt små klubber og de få mennesker, der driver dem, for at være til stede under træningen, hjælpe dem, hvor de er, og arbejde tålmodigt med at aktivere sit netværk fra en årrække som spiller og leder til gavn for en række klubber, der ellers ikke har været i Bordtennis Danmarks søgelys.
- Livet handler egentlig om at skabe møder, der får os til at udvikle os. Det er stort, når man skaber noget, andre mennesker bliver glade for, og det er motivation nok for mig. Så må vi se, hvor det leder hen, men det tror jeg ikke, man skal fokusere for meget på heroppe i begyndelsen, siger han.
Efter at have brugt omkring 200 rejsedage om året på at skabe, ændre eller vedligeholde kulturer, så de passer til det, der skal komme ud af dem, besluttede Lars Rokkjær i foråret at lægge sit arbejdsliv om, så han ikke skal rejse så meget. Det har givet ham mulighed for at gå ind i Bordtennis Danmarks arbejde med at skabe vækst og fremgang. En opgave, han føler en vis forpligtelse til at tage på sig, efter at have været en del af den arbejdsgruppe, der udformede den nye struktur.
- Min første store opgave er at skabe et mandat, så klubberne kan se, at det har en værdi at være en del af Bordtennis Danmark. I Nordjylland er vi nede på nogle virkelig små klubber, der kæmper for deres eksistens. Hvis man trækker en streg fra Holstebro over Skive til Hobro og tager området nord for den streg, er der vel fire klubber, jeg vil betegne som levedygtige på sigt. De andre sygner langsomt hen, hvis man ikke gør noget, siger han for at ridse situationen op.
Uformelle trænerkurser
Flere steder handler det derfor om at tage udgangspunkt i de helt håndgribelige udfordringer, der for eksempel kan handle om, at en enkelt leder står alene med alle opgaverne, eller at træneren ikke ved ret meget om bordtennis.
I det første tilfælde begynder Lars Rokkjær at ringe rundt. Til gamle kontakter og tidligere spillere og ledere, som måske kan overtales til igen at give en hånd med. I det andet tilfælde handler det om at være til stede under træningen og bygge viden på.
- I Midtmors Sport har halinspektøren for eksempel hyret en ung fyr, der er rigtig god til børn, men som ikke ved så meget om bordtennis. Der skal jeg ind at lære ham, hvad en forhåndskontra er, og hvor han kan søge viden, forklarer Lars Rokkjær.
Han har tænkt sig at dele Nordjylland op i mindre områder for at skabe lokale netværk og komme i kontakt med dem, han ikke kender. En opgave, han fortsætter med efter den nuværende nedlukning. Trods et helt liv i sporten er der klubber, han ikke kender. For eksempel i Ydby, hvor en enkelt leder står for bordtennistræningen af en lille gruppe børn.
Han skal med i det samarbejde, Lars Rokkjær arbejder på at få op at stå. I Thy satser han på Sjørring BTK som kraftcenterklub, og i samarbejde vil klubben og Lars Rokkjær indkaldt til et møde for alle klubberne i området, når det igen bliver muligt, for at se, om Lars Rokkjær kan få kontakt til klubber, han ikke har dialog med i forvejen.
– Det er meget heldigt, at jeg selv er instruktør, og at mit speciale er børn og begyndere. Jeg vil lave nogle instruktøruddannelser, som jeg til at begynde med selv står for. Det er den nemmeste måde at komme i gang, og til at begynde med kan det være uformelt og med mulighed for, at klubberne tager deres spillere med, så vi kan tage udgangspunkt i dem og skabe et netværk på tværs af klubber i nærheden af hinanden. Så kan trænerne bagefter komme videre i træneruddannelsessystemet, foreslår Lars Rokkjær, der har kig på Tateni og Brønderslev som tilsvarende kraftcentre.
- Mange af de små klubber drives i dag af forældre, der engang havde børn i klubben, og som nu kun er der, fordi de synes det er synd, at klubben ellers lukker. Nogen egentlig drivkraft er de ikke. Det er mere et spørgsmål om at holde klubben kørende. Jeg vil gerne derhen, hvor vi får bygget nogle lokale klubber op med så meget knowhow, at lederne faktisk synes, det er sjovt.
- Hvis jeg kunne hjælpe dem med det, jeg ved om ledelse og træning, kunne vi bygge en bestyrelse op og skabe visioner. Der vil jeg gerne hen. Hvor realistisk er det? Det ved jeg rent faktisk ikke, men jeg kan ikke gøre det på andre måder, siger Lars Rokkjær.
Foreningsarbejde som lederuddannelse
Han bliver af mange opfattet som Mr. B 75, selv om han på grund af sine mange arbejdsmæssige rejsedage ikke har haft sin daglige gang i klubben i en årrække. Til gengæld har han været tæt inde omkring den del, der handler om at fastholde de unge ledere i klubben ved at arbejde konkret med at udvikle dem og ikke mindst gøre dem opmærksomme på hele den lederuddannelse, der i virkeligheden ligger i foreningslivet.
Det gælder kompetencerne i forhold til at lede andre, sociale kompetencer og forståelsen for og evnen til at sætte sig ind i andre menneskers behov.
I den sammenhæng bruger Lars Rokkjær sine egne erfaringer fra sit arbejde med kulturpsykologi.
- Videnskaben siger, at der er tre ting, der virker i forhold til at fastholde en medarbejder på en arbejdsplads, og princippet er det samme i en forening. Den ene ting handler om oplevelsen af, at man kan påvirke den forening, man er en del af, og det er endnu mere vigtigt i en forening end på en arbejdsplads. Den anden handler om, at man skal opleve, at man bliver dygtigere til det, man arbejder med. Derfor skal man hele tiden spørge sig selv, hvordan lederne kan vide, at de rent faktisk udvikler sig. Det tredje – og det er vigtigt i en forening – er, at man skal opleve, at det giver mening. Det kan man for eksempel gøre ved at synliggøre, hvor glade børnene er. De tre ting har jeg arbejdet med både i forbindelse med mit arbejde ude i verden og i B75, og det kan jeg også tage med mig i den her rolle, siger Lars Rokkjær.
Han vurderer, at hans indsats i denne sæson først og fremmest handler om at undgå, at flere klubber lukker. Først derefter regner han for alvor med at kunne begynde at skabe udvikling. Indtil da er det motivation nok i sig selv at se, at både ledere, trænere og ungdomsspillere tager godt imod den hjælp, han kommer med.