Første HED-stik til Roskilde

De forsvarende danske mestre fra Roskilde Bordtennis vandt søndag eftermiddag den første kamp i årets finaleserie i Elitedivisionen for Herrer, da de på udebane besejrede Køge Bugt, der bragte sig foran med 2-0, hvorefter gæsterne tog fem sejre i træk til slutresultatet 2-5.

I en fantastisk velspillet og spændende kamp vandt Roskilde Bordtennis den første finale om det danske holdmesterskab i bordtennis , da holdet på udebane slog Køge bugt med 5-2.

Hjemmeholdet lagde eller ud med brask og bram og kom foran 2-0. Huang Hou Yu vandt over Finn Tugwell – og Magnus Wahlgren gjorde det til 2-0 da han slog He Ke Yi. Roskilde reducerede derefter til 1-2 da Michael Maze vandt enkelt over Fredrik Lundkvist.

Køges unge talent Jonathan Groth var ved at skabe sensation , da han førte 2-0 mod Allan Bentsen, Bentsen fik dog vendt kampen og udlignede til 2-2. I tredje og femte sæt var Bentsen bagud 0-4.

Herefter havde Køge Bugt ikke mere at byde ind med.

Maze vandt 3-0 over Huang, mens Tugwell gjorde det til 4-2 med de samme cifre over Lundkvist – endelig slog Bentsen sejren fast efter 3-1 over Wahlgren.

Der er returopgør i Roskilde Kongrescenter torsdag den 7. maj kl 19.00

Herunder kan ses søndagens enkeltresultater:

Køge Bugt – Roskilde Bordtennis 2-5
1-0 Huang Hou Yu – Finn Tugwell 8-11, 11-4, 11-9, 9-11, 11-6
2-0 Magnus Wahlgren – He Ke Yi 11-8, 9-11, 9-11, 11-8, 11-8
2-1 Fredrik Lundkvist – Michael Maze 9-11, 9-11, 3-11
2-2 Jonathan Groth – Allan Bentsen 11-8, 11-8, 8-11, 9-11, 5-11
2-3 Huang – Michael 6-11, 8-11, 6-11
2-4 Fredrik – Finn 7-11, 8-11, 10-12
2-5 Magnus – Allan 7-11, 12-10, 4-11, 7-11

18/4 | Søndagsbrag i Køge
Det bliver ikke bedre!

Når Køge Bugt BTK og Roskilde Bordtennis BTK 61 søndag eftermiddag indleder finaleserien i Elitedivisionen for Herrer, er der topsport med topspillere i vente!

De to klubber havde i grundspillet – trods små “hick ups” undervejs – været de to klart bedste hold, og i de to semifinaler viste de, at det naturligvis skulle være RB v KB i HED-finalen anno 2009 – præcis som i 2008, hvor klubberne gav hinanden og de i alt 1500 tilskuere en flot finalefight.

ALLAN BENTSEN & FREDRIK LUNDQUIST (Foto: rb.dk)HED-FINAL 2008 (Foto: rb.dk)

Superholdet fra Roskilde med nuværende og tidligere landsholdsstjerner stiller denne gang til start som storfavoritter, men Køge Bugt vil naturligvis gøre alt for at der kan komme grus i maskineriet hos holdet fra domkirkebyen – på deres hjemmeside skriver de bl.a. følgende (i let redigeret form):

“Det er første gang vi kan frasige os nogen form for favorit værdighed mod de tidligere danske europamestre Maze, Tugwell og Bentsen suppleret med en kineser, med kaldenavnet Hasse.

Men Huang som kommer direkte fra en træningslejr med det danske vm hold, Wahlgren, Lundquist og Groth er klar til at slå til, hvis Roskilde giver den mindste åbning for at lukke os ind i kampen”.

Køge Bugt deltager i deres sjette HED-finale i træk, hvilket i sig selv er imponerende – det halve dusin finaler har givet tre danske mesterskaber, hvoraf det seneste blev vundet i 2007.

Dette årtusindes dominerende hold på herresiden skal dog finde noget ganske særligt frem fra de spillemæssige afkroge, hvis de skal gøre sig håb om at føje endnu en titel til samlingen.

I sidste års finale tabte de efter to ultratætte finalekampe + en knap så tæt, og selvom de i år er blevet endnu bedre, så er finalemodstanderne det i endnu højere grad.

I fht. sidste sæson har man Huang Hou Yu på toppen – den stærke kineser har kun tabt to kampe i løbet af sæsonen, men ingen det sidste halve år (!). Huang holdt formen i semifinalerne, hvor han to gange besejrede Li Moding – nederlagene er kommet mod netop Li, samt mod Michael Maze.

Kineseren suppleres i finalerne af en svensk duo, Magnus Wahlgren og Fredrik Lundquist, der skal placeres i hver deres parkryds.

Wahlgren har kun tabt en enkelt kamp i sæsonen (Li Moding), men uden at møde Roskildespillerne – den tidligere Champions League-stjerne og Waldner-holdkammerat var vel lidt en skuffelse i sidste års finaler, men kan måske rejse sig i 2009-udgaven.

Lundqvist har tabt overraskende meget i sæsonen, men formen virker for opadgående, hvilket givetvis også er nødvendigt for spilleren, der som den eneste slog Allan Bentsen i sidste sæsons HED, da han i den første finalekamp udklasserede den ellers ubesejrede Roskildeførstemand.

Endelig er der fjerdemanden, som bliver dansk – der skal vælges mellem efterhånden rutinerede Claus Rasmussen, der umiddelbart har mest “X-factor”, mens juniorlandsholdsspilleren Jonathan Groth er fremtidens mand.

KØGE BUGT (Foto: kb.dk)

Hos Roskilde står stjernerne i kø, og med Michael Maze i spidsen for europamestertrioen, skal meget umiddelbart gå galt for at man ikke skal gentage finalesejren fra 2008.

Maze har ikke spillet overvældende meget, men har til gengæld vundet alt i overbevisende stil – det mest “foruroligende” har været nogle få overraskende sættab og en enkelt femsætter i semifinalen, hvor afgørende sæt så blev vundet 11-0!

Finn Tugwell har kun tabt en enkelt kamp (igen Li Moding), mens Allan Bentsen har vist (lidt) svingende form i løbet af sæsonen, hvor det er blevet til fire nederlag i alt, hvor det sidste kom i semifinalerne mod Morten Hyrup.

Gennemrutinerede Tugwell og Bentsen bliver selvsagt svære at slå i en DM-finale – ikke mindst for dem, der møder en af dem i næstbedste parkryds. Netop det – og sikkert meget andet – gør RB til storfavoritter: Det bliver mere end svært at finde mindst to sejre mod supertrioen!

Den sidste plads går enten til kinesiske He Ke Yi eller danske Casper Gammelmark – førstnævnte virker i alt andet end DM-finaleform, og da fjerdemanden ikke kan den få den helt store betydning, tror jeg man vælger ungdommen frem for tidligere storhed.

_ROSKILDE BORDTENNIS (Foto: rb.dk)_MICHAEL MAZE (Foto: rb.dk)

HED-finalerne 2009 serves i gang søndag kl. 15:00, hvor Hastrupskolen i Køge danner ramme om det første opgør – vil man se topbordtennis, er det der man skal være!

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse mere om de 16 elitedivisionshold – ligeledes kan man læse nyheder om både denne og sidste sæson…

Forfatter: Madsen & Sørensen
Kontaktperson tlf.: 50 88 50 22
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk