Christian Kongsgaard vandt søndag sit første danske mesterskab i herre single. Efter en fejende flot kamp med fantastiske vinderslag vandt han over Tugwell med 4-1
– Jeg er fantastisk glad over at have vundet mit første mesterskab. Jeg har tabt syv gange til Finn de sidste to år. Men jeg har arbejdet meget med mit taktiske oplæg.
– Det gjaldt om at spille Finn langt ude i baghånden eller kort mod midten. Det lykkedes fint for mig, og da jeg forholdsvis nemt vandt første sæt, kom jeg mentalt ovenpå. Jeg stressede Finn og kunne mærke, at det var i dag , jeg kunne slå ham.
– Det er fantastisk, at det man har håbet på i mange år nu er lykkedes.
Christian Kongsgaard tabte sidste år 1-4 i finalen til Finn Tugwell. I dagens finale startede han særdeles aggressivt i 1. sæt . Han styrede spillet fra første bold og kom foran 8-2 og 9-4 inden han slog sættet hjem med 11-4.
Kongsgaard fortsatte i starten af andet sæt med strålende spil. Han satte fantastisk fart i boldene og pressede Tugwell med dennes normale våben.
Christian Kongsgaard kom foran 8-5 , men her fik Tugwell så en god periode og kom foran 9-8. Det blev 9-9 på fremragende kontraslag på Tugwelll loop, og Christian Konggaard servede sættet hjem 11-9.
Finn Tugwell førte fra start til mål i 3. sæt. Han fik trukket lidt af tempoet af Christian Kongsgaards spil . Tugwelll gik fra 4-2 til 8-4, 10-5 og 11-8.
Finn Tugwell førte størstedelen af fjerde sæt . Han førte 5-2, 7-4 og 8-6. Ved 8-7 tog han sin time out. Den regerende mester fik 2 sætbolde ved 10-8 , men Christian Kongsgaard fik afværget dem og vandt dette vigtige sæt med 12-10 til 3-1 føring.
Finn Tugwell, Roskilde-Christian Kongsgaard, Vedbæk 4-11 9-11 11-8 10-12 10-12
– læs mere om årets danske seniormesterskaber under Danske Mesterskaber…