Første stik til Frem og KBTK

De første semifinalekampe i Elitedivisionen for Damer blev afviklet lørdag, og det blev til to udesejre til Frem Sakskøbing og København, der dermed står godt i kampen om finalepladserne.

Frem Sakskøbing besejrede i deres semifinale de forsvarende mestre fra Vedbæk overraskende stort – det blev 1-6 i 2009-guldvindernes egen hule, og måske endnu mere bemærkelsesværdigt var det, at kinesiske Wang Jia Yin blev besejret for første gang, hvilket Sabine Borre var dame for.

Borre vandt ligesom Susanne Pedersen begge sine kampe, mens Wang vandt for Vedbæk.

SABINE BORRE (Foto: Jens Luckenbach)

I den anden semifinale vandt DM-favoritterne fra København ude over Ballerup – det blev 2-6, og både Anne Cathrine Bomann og Izabell Nørlem kunne forlade bordene i Tapeten som ubesejrede.

Herunder kan ses semifinalekampprogrammet, der genoptages lørdag:

13-03-10 14:00 Ballerup – København: 2-6
13-03-10 14:00 Vedbæk – Frem Sakskøbing: 1-6
20-03-10 14:00 Frem Sakskøbing – Vedbæk
27-03-10 14:45 København – Ballerup

Under Danmarksturneringen -> Elitedivisionerne kan man læse alle nyheder og se statistik fra indeværende sæson – på DR Min Sport kan man endvidere læse mere om Elitedivisionerne…

DR MIN SPORT

Forfatter: Henrik Sørensen
Kontaktperson tlf.: 50 88 50 22
Kontaktperson e-mail: henrik@dbtu.dk