På billedet Mogens Sonnichsen ved senior DM i Hjørring i 2017, hvor han var seedet 9-16 i herresingle. Foto: Jim Christensen.
Julemåneden nærmer sig med hastige skridt. Tiden er inde til at tænke tilbage på sjove og forunderlige episoder, som fortjener at blive fortalt til alle batsvingere.
Idéen er, at vi her på hjemmesiden kan læse spøjse anekdoter fra såvel fortid som nutid. Derfor skal DU ud af busken og dele din historie med resten af bordtennis-Danmark.
Send din forunderlige, sjove, mærkværdige og helst korte historie eller måske bare et tip til undertegnede, der så vil forsøge at arbejde videre med historien.
Måske kan det blive starten på en mindre DBT(U)dgave af Guinness World Records – dog helst uden at nogen begynder at spille efter rekorderne. Men der behøver altså ikke at være tale om en rekord. Send blot din anekdote til undertegnede.
Den vakse læser har sikkert noteret sig, at vi tidligere har bragt noget lignende her på hjemmesiden, hvor du bl.a. kunne læse om en aldersforskel på 64 år mellem to doublemakkere på Amagers hold i Serie 2, far og to sønner på samme hold i Norge, en spiller (gæt hvem) der inkasserede et æg (21-0) og om 14 femsættere i 20 kampe. Læs her
Mogens Sonnichsen.
Nu er det altså tid igen og undertegnede lægger gerne for efter netop at have genopfrisket minderne sammen med hovedpersonen Mogens Sonnichsen – den nu 50-årige store, seje vestjyde, der ikke uden grund altid har haft ry for at være en hård hund.
Mogens har endda sendt et par avisartikler, der bekræfter minderne fra den famøse dag i 1989 (vedhæftet nederst i artiklen), hvor Brønderslev med undertegnede på holdet skulle møde de forsvarende danske mestre fra Esbjerg i den bedste række.
Højspændt atmosfære
Kampen var fyldt med dramatik allerede inden, den første bold blev slået. Måske endda den mest dramatiske holdkamp, jeg har deltaget i, hvis vi ser bort fra den holdkamp i bedste række i 1980erne, hvor min holdkammerat i Gladsaxe, Peter Smidt (for nyligt startet igen i Virum) spændte ben for Brønshøjs Kent Jørgensen ved et sidebytte efter, at Peter havde tabt første sæt, hvilket Kent Jørgensen tjoooo’ede lige lovligt meget på efter Peters mening. Han satte derfor en fod ud, da Kent Jørgensen i løb var på vej til sin holdkammerat og coach Flemming Weinrich i ”ringhjørnet”.
Tilbage til kampen mellem Brønderslev og Esbjerg
Der var en modbydelig optakt til kampen, da Mogens Sonnichsen fredag den 24/11-1989 (altså for 28 år siden) sad bag rattet i en glatføreulykke i en overhaling på motorvejen ved Slagelse. Bilen kørte tværs over rabatten og ramte en modkørende bil frontalt.
Mogens var på vej hjem efter en landsholdssamling i København sammen med Allan Bentsen (Triton) og holdkammerat Rhod Jepsen. Allan Bentsen pådrog sig to lukkede kraniebrud og fik indopereret et nyt kindben fra ganen. Allan var væk fra bordtennis i to måneder. Mogens brækkede højre håndrodsben og venstre lillefinger.
”Med begge arme i gips samt en finger på venstre hånd måtte jeg have assistance på toilettet i de første 14 dage efter uheldet”, husker Mogens Sonnichsen.
Den kun 16-årige Rhod Jepsen fik hjernerystelse, kraftigt hævet ansigt og hudafskrabninger på armene.
Kampen mod Brønderslev, der skulle være spillet lørdag den 25/11-1989 blev efter tovtrækkeri udsat i tre uger, men først efter at både Jan Harkamp, der spillede for Brønderslev og Lars Hauth, der var i praktik på DR Sporten og som spillede for Sisu/MBK, der skulle have mødt Esbjerg søndag den 26/11-1989, havde udtalt sig i DR Sporten på direkte tv.
Brønderslev-ledelsen mente nemlig ikke, at kampen ifølge reglerne kunne udsættes. Det gav naturligvis voldsomme reaktioner – lige noget for DR Sporten (se vedhæftede artikel nederst på siden).
En flok krigere i gazebind og gips
Da vi tre uger senere ankom til Esbjerg for at spille kampen lørdag den 17/12-1989, blev der ikke vekslet mange ord, inden den dramatiske line up-præsentation. Larmende tavshed kalder man det.
Sonnichsen var i hallen, da vi ankom, godt tapet ind. Til vores store overraskelse stod hans navn på holdsedlen, da den blev offentliggjort. Flemming Sunn og Mogens Sonnichsen i første parkryds og andet parkryds med Carsten Jacobsen og Rhod Jepsen.
Brønderslev stillede med Jan Harkamp og undertegnede i første parkryds, mens Peter Bruhn og Jesper Mortensen udgjorde andet parkryds.
Nu er Mogens Sonnichsen godt nok lavet af et helt specielt stof, men vi havde ikke regnet med, at han stillede op. Skæbnen ville, at Rhod Jepsen, der ellers var kommet sig nogenlunde efter biluheldet, var blevet kørt ned på sin knallert og havde brækket kravebenet.
Hvis ikke man på forhånd var nervøs, så blev man det nu. Der var tale om et hårdt ramt Esbjerg-hold, der så frygtindgydende ud i line up’en.
De lignede mest af alt krigere, der netop var hjemvendt fra fronten. Mogens var som nævnt i gips flere steder. Rhod stillede op med overkroppen bundet ind og havde hudafskrabninger i ansigtet efter sit knallert-styrt. Den defensive kæmpe ”Kosten” (Carsten Jacobsen), der bruger størrelse 48 i sko, var som altid iført mindst et par knæbind og Esbjergs Flemming Sunn havde på sædvanlig vis fortalt om alle sine skader, så vi vidste hvorfor, hvis han nu skulle gå hen og tabe.
Det ville unægtelig have været et fantastisk holdbillede, men det har desværre ikke været muligt at fremskaffe et sådant.
Giv altid et fast håndtryk
Sonnichsen spillede efter omstændighederne nogenlunde, men det så besynderligt ud. Da jeg efter doublen, som den gang var placeret midtvejs i holdkampen, sagde tak for kampen ved at trykke ham i venstre hånd, tænkte jeg ikke på, at hans lillefinger endnu ikke var vokset ordentligt sammen. Sonnichsen hvinede op som en stukket gris.
I den efterfølgende singlekamp mod Sonnichsen havde jeg det let. Han spillede med store smerter (og måske endda med en tåre i øjenkrogen) som følge af håndtrykket. Jeg vandt på billig baggrund min største sejr i den bedste række til dato med 21-4, 21-5 (se vedhæftede artikel fra Politiken). Så derfor husk altid at give et fast håndtryk, når du hilser på inden kamp, og når du siger tak for kampen til din modstander. Det er i øvrigt helt rart at tænke tilbage på en tid, hvor der ikke var så langt mellem sejrene for mit vedkommende.
Stærkt comeback
Med til denne historie hører, at Mogens Sonnichsen i weekenden den 1-2/3-1990 godt tre måneder efter ulykken nåede helt til finalen i herresingle ved senior-DM i Fåborg, hvor han dog tabte 1-3 (15-21, 21-18, 16-21, 18-21) til favoritten Lars Hauth, Sisu/MBK.
Mogens, der var seedet 9-16, havde i første runde vundet med 3-2 (21-19, 15-21, 5-21, 21-13, 21-19) over Finn Jacobsen, Kildeskoven, i 1/8-finalen 3-0 (21-16, 22-20, 21-15) over Claus Junge, Hørning, i kvartfinalen besejrede han andenseedede Jan Harkamp med 3-1 (21-13, 17-21, 21-13, 21-14) og i semifinalen sjetteseedede Allan Bentsen, Triton med 3-0 (21-13, 21-19, 21-17). Bentsen, der altså var tilbage efter biluheldet, leverede i kvartfinalen en stor overraskelse, da han vandt over den forsvarende mester Claus Pedersen, Sisu/MBK med 3-2 (13-21, 21-14, 12-21, 21-17, 21-18 efter 10-17). Claus Pedersen havde allerede i første runde været i store problemer mod Jannik Larsen, Virum, der førte med 9-6 i femte- og afgørende sæt, som han dog tabte med 15-21.
Mogens har hverken før eller siden været i DM-finalen i herresingle.
Mogens Sonnichsen spiller i indeværende sæson for SV Friedrichsort i den tyske Oberliga Nord-Ost, hvor han i første parkryds han vundet 9 kampe og tabt 5. Se stillingen i rækken her
Mogens Sonnichsen i kamp ved senior DM i Hjørring 2017. Foto: Jim Christensen.
Apropos bilulykke
For mange år siden kørte en bil med bordtennisspillere fra Frederiksvæk galt og lørdag den 11/11-2017 var igen en dag, hvor en bil fyldt med bordtennisspillere forulykkede. Det var Viby BTK’s 2. divisionshold, der på vej hjem til Århus midt ude på en fem-sporet motorvej kørte galt, da bilen tabte det ene forhjul. I bilen sad Jesper Villadsen, Pernille Agerholm, Jonathan Hansen, Marius Dam og Karl Edney.
På Viby BTKs facebook-side kan man bl.a. læse: ”Heldigvis for de fire førstnævnte var det Karl, som kørte bilen den dag. Karl er tidligere chauffør, og da bilen mistede sit forhjul med ca. 100 km/t, viste han stor koldblodighed. Han fik på magisk vis styret bilen ud mod nødsporet – dog kunne han ikke undgå at påkøre en anden bil fra siden. Begge biler endte i nødsporet og helt mirakuløst endte ingen af de implicerede parter med større kvæstelser, udover et solidt chok.
Falckredderne mente, at det lignede, at hjulboltene var blevet skruet af med vilje! Så lad dette være en frygtelig reminder til alle; pas på jer selv derude”.
Det råd lader vi straks gå videre nu, hvor vi er på vej ind i julemåneden, der sandsynligvis også vil byde på glatte veje.
Så er det din tur til at komme til tasterne.