Fransk sæsonafslutning

Michael Maze kan blive fransk mester og Finn Tugwell kan vinde bronze – og deres klubber kan efter tirsdagens sidste spillerunde have sikret sig deltagelse i næste sæsons Champions League.

maze_levallois3.jpg

Det første er desværre ikke sandsynligt – Michael Maze er sammen med Levallois på 2. pladsen i Pro A med et point op til topholdet Hennebont, der med en sejr i sidste runde (hjemme mod Angers) sikrer sig det franske mesterskab.

Pariserholdet møder hjemme nr. 3; Caen – en sejr vil betyde den teoretiske chance for mesterskabet bevares samtidig med de kan hjælpe Cestas til trediepladsen og bronzemedaljerne.

Maze & Co. er sikre på sølvmedaljer og CL-deltagelse – Finn Tugwell og Cestas kan med en hjemmesejr over bundholdet Isseenne og pointtab til Caen mod netop Levallois, sikre sig bronze og en plads i det fine selskab med Europas absolutte topklubber.

Metz – uden en skadet Martin Monrad – møder ude Pontoise Cergy i en kamp, der gælder midterplaceringerne i rækken…

Se alle spillertrupper i Pro A 2006/07. – og læs “alt” om den bedste franske liga under Links -> Resultater & Statistik

Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 40 25 49 97
Kontaktperson e-mail: peter.sartz@dbtu.dk