“Fredagsfacts” vil være et fagligt indspark på DBTUs hjemmeside for fremtiden.
Børneopdragelse kan virke lidt fjernt fra spillerudvikling, men ikke desto mindre er formålet med måden man roser sine egne børn på og måden man roser sine spillere på det samme, nemlig at skabe en glæde, vilje, og lyst til at udvikle sig og lære mere. Derfor er det afgørende hvordan man roser, da man ved et forkert fokus og ordvalg nemt kan komme til at skabe resultatfokus og opbygge frygt for at fejle.
Og jo, selv ordvalg har en stor betydning for, hvordan din feedback bliver fordøjet af et barn.
Fokuserer dine ord på spillerens indsats eller på deres resultat?
Trænerens feedback former spillernes tro på, om de kan
En af de mest afgørende faktorer for børns tro på dem selv er om træneren fremhæver spillerens resultat eller indsats.
Hvis man som træner altid fokuserer på spillerens dygtighed og resultater, lærer det spillerne, at det er vigtigt at præstere gode resultater. For at sikre, at de bliver ved med at se “gode” ud, begynder de helt ubevidst at søge færre udfordringer, vælge kun at spille mod lette modstandere og måske gå udenom kampe og turneringer, hvor man risikerer at tabe kampe, da det betyder at man ikke er “god”.
Fremhæver træneren derimod spillerens indsats og udvikling, så erfarer de, at det, der betyder noget, er, at de forsøger at blive bedre. Og den selvopfattelse giver simpelthen børn lysten til at kaste sig ud i selv meget svære opgaver – ligesom det har vist sig, at de i langt højere grad bevarer engagement og gejsten i processen, selv når de fejler.
Trænerens ordvalg har altså stor betydning for, hvordan børn opfatter sig selv og sine muligheder, selv i helt almindelige hverdagssituationer i træningen og i kampe, selvom det på overfladen kan virke ubetydeligt.
Fremhæver træneren det, spillerne er (kloge, dygtige, talentfulde osv.), bliver de usikre på de situationer, hvor de ikke er det, fx når noget er svært, når de fejler eller når de oplever et nederlag. Som følge heraf vil de begynde at undgå de situationer og derved ikke udvikle sig. Fremhæver træneren omvendt det, spillerne gør (at de ikke lader sig slå ud af modgang, at de træner hårdt, at de holder sig til planen osv.), føler de sig ikke som en fiasko, bare fordi deres resultat ikke er perfekt, eller de er nødt til at kæmpe hårdt for at udvikle sig.
Her er fire konkrete punkter, som du bør huske på, når du giver dine spillere feedback:
- Fremhæv det spillerne gør
Væn dig til at fremhæve dine spilleres indsats, handlinger og strategier. - Ros ikke spillerne for det, der kan i forvejen – men når de prøver at lære noget nyt
Når en spiller for tiende gang viser dig, at han/hun kan noget, så er det altså ikke længere “wow”. - Nogle gange er interesse mere værd end bedømmelser
Når du har rost din spiller for noget, så følg op med spørgsmål som: “Fortæl mig, hvad du gjorde for at…”. På den måde lærer spilleren at værdien ligger i spillerens egen evaluering, ikke andres bedømmelse af deres egenskaber. - Ros ikke hvad som helst
Spillerne er godt klar over, hvis de er faldet igennem. Hvis du fx siger “jamen JEG synes altså, at du er dygtig”, når de er skuffede over sig selv, så virker det stik mod hensigten, da det på dem virker som total virkelighedsfornægtelse.
Lad dine spillere være ærgerlige og skuffede over deres præstationer og hjælp dem videre, ved at evaluere: “Ja, det er rigtigt – det gik ikke denne gang. Lad os tale om, hvad du kan gøre anderledes næste gang…”.
Vil du vide mere om at skabe motiverede spillere med en sund mentalitet til sport, så har DBTU snart tilbuddet til dig.
DBTUs nye træneruddannelse skydes i gang med første kursusweekend i uge 42, d. 21. og 22. okt. Tilmeldingen åbner snart på bordtennisportalen. Hvis du har spørgsmål, så kontakt en af DBTUs udviklingskonsulenter. Du finder kontaktoplysninger under artiklen her.