GBTU fejrer kvart århundrede

Grønlands Bordtennis Union har i anledning af deres 25 års jubilæum inviteret Færøerne og Danmark til bordtennisstævne i Grønland.

Stævnet bliver afholdt i Nuuk den 22.-27. maj med det færøske seniorlandshold og et udtaget dansk hold som modstander til formentlig to grønlandske hold. Det ligger helt fast at det ene hold bliver seniorlandsholdet, som skal repræsentere Grønland ved Island Games til sommer.

Det danske hold er jyske spillere, som igennem mange år har gjort en indsats for bordtennis:

Anne Agård Lauridsen, Ida G. Nielsen og Henrietta Nielsen er de udtagne damespillere, mens Mads Andersen, Anders Skjødt og Kasper Vendelbo er de udtagne herrespillere.

Lars-Henrik Sloth er udpeget som leder af det danske hold, som helt sikkert vil være med fremme i slutkampene, når medaljerne skal fordeles.

Der venter alle deltagere en kæmpeoplevelse, og udover deltagelse i turneringen bliver der formentlig tid til at se lidt på den specielle og meget fascinerende natur i Grønland.

Forfatter: Tommy Jørgensen
Kontaktperson tlf.: 22 32 14 47
Kontaktperson e-mail: tommy@jbtu.dk