God dansk lodtrækning

God dansk lodtrækning til EM i bordtennis
– Alle holdene i øverste halvdel fik en god lodtrækning. Det var den danske sportschef Peter Sartz umiddelbare kommentar til dagens EM lodtrækning.

De bedste fire hold i Europa Østrig, Tyskland, Frankrig og Rusland kom i samme halvdel og modsat Danmark . Det var den danske sportschef godt tilfreds med.

– Nu er der ingen lette hold mellem de sidste seksten mandskaber i et EM siger Peter Sartz, men det bliver ikke lodtrækningen, vi kan klage over, hvis vi ikke får succes i EM i Beograd fra den 25. marts til 1. april.

Danmark møder i første runde Portugal, der har et lovende ungt hold. Portugiserne har en meget talentfuld ungdom . Marcos Freitas har været europamester for ungdom i drenge single og junior double med Tiago Apolonia . De er henholdsvis 160 og 198 på verdensranglisten og den bedste portugiser Joao Monteiro slog i denne uges Kuwait Open verdensklassespillere Jörg Rosskopf . Portugal slog i kvalifikationen Italien om den sidste plads. Vinder Danmark den første kamp skal de danske europamestre møde vinderen af kampen Rumænien og Serbien. Danmark slog i Århus i 2005 Rumænien med 3-2 i semifinalen.

Lodtrækningen blev således (med de tre bedste spillere og verdensrangliste placering i parentes)

Danmark
Portugal ( Joao Monteiro, 109, Tiahgo Apolonia, 160, Marcos Freitas 198)
Serbien ( Alexander Karakasevic, 35, Slobodan Grujic 53, Rade Markovic, 200)
Rumænien ( Adrian Crisan, 25, Andrei Filimon 100, Constantin Ciousu 101)
Tjekkiet ( Petr Korbel, 21, Josef Plachy, 81, Richard Vyborny 96)
Grækenland (Kalinikos Kreanga 17, Panagiotis Gionis 57, Nathael Tsiokas, 106)
Holland ( Trinko Keen 38, Danny Heister 68, Barry Wijers 208)
Kroatien ( Zoran Primorac, 24, Tan Ruiwu 65, Roko Tokic 92)
Rusland (Alexei Smirnov 20, Fedor Kuzmin 48, Dmitri Mazunov 69
Polen ( Lucjan Blaszczyk, Daniel Gorak 86, Wang Zeng Yi 87)
Slovakiet ( Peter Sereda 74, Lubimor Pistej 117, Jaormir Truksa 167)
Østrig ( Werner Schlager 19, Chen Weixing 14, Robert Gardos 43)
Belgien (Jean-Michel Saive 29, Philippe Saive 91, Martin Bratanov 152)
Hviderusland (Vladimir Samsonov, 5, Eugenie Chtchtenine 85, Vitaly Nekhvedonic 260
Frankrig ( Damien Eloi 33, Patrick Chila 40, Christophe Legout 55)
Tyskland ( Timo Boll 3, Jörg Rosskopf, 44, Batian Steger 46)

Turneringen er en ren knock out turnering. Det er første gang Sverige ikke er med .

De danske damer spiller i anden kategori og skal møde Lithauen i første runde.

Akkreditering til EM kan ske på www.bett07.com

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dbtu.dk