Den europæiske OL kvalifikationsturnering i bordtennis begynder onsdag i Luxembourg. Tirsdag var der lodtrækning og heldet tilsmilede danskerne.
Turneringen starter med indledende puljespil, hvor to går videre til næste runde. I alt kvalificerer 11 spillere sig til Athen i henholdsvis herre single og dame single.

De første tyve spillere fra verdensranglisten med maksimalt to fra hvert land er udtaget herunder Michael Maze.

Danskerne skal i ilden fra onsdag formiddag, og har trukket følgende modstandere:

Allan Bentsen:
Fedor Kuzmin, Rusland nr 86 i verden
Alex Perry, England, nr 183
Daniel Zwickl, Ungarn nr 232

Martin Monrad:
Patrick Chila , Frankrig nr. 40
Lubimir Pistej, Slovakiet nr. 161
Simon Gerada, Malta nr. 228
Mike Bast, Luxembourg nr. 629

Allan Bentsen var i første seedingslag og Monrad i andet lag. Begge skulle kunne spille sig videre i turneringen.

Pia Finnemann:
Victoria Pavlovich, Hviderusland nr 42.
Martina Safran, Slovenien, nr. 181

Mie Skov:
You fei Li, Belgien , nr 81
Cornelia Waida, Kroatien, nr 107
Ekatarina Ntiulaki, Grækenland, nr 238

Turneringen starter onsdag og kan følges på www.dbtu.dk, hvor der vil kunne klikkes videre til arrangørsiden og live opdatering.

Forfatter: Arne Madsen
Kontaktperson tlf.: 21 70 49 28
Kontaktperson e-mail: arne.madsen@dif.dk