Gode råd og værktøjer til sæsonstart

Nyt fra DIF:
I sidste uge startede rigtig mange idrætsforeninger op igen. Mange klubber har en udfordring med at komme tilbage, hvor man var inden den 11. marts, hvor der blev lukket ned.

Hvordan får klubber flere nye medlemmer?

Når man skal have fat i nye medlemmer, er det godt at tænke over tre ting:

– Hvad er det for tilbud, klubben har?
– Hvem er målgruppen for de hold?
– Hvor findes målgruppen, og hvordan fanger man deres opmærksomhed?

Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad det er for nogle tilbud, man har. For at få fat i den relevante målgruppe, som passer til klubben, er det en god idé at sætte sig ind i, hvem målgruppen er. Er det børn? Teenagere? Seniorer? For jo bedre man har sat sig ind i målgruppen, jo større chancer har man for at få succes. Tips til nye medlemmer. Klik her

Fastholdelse af voksenmedlemmer

At fastholde de medlemmer, klubben har i forvejen, er en disciplin for sig og en rigtig god ting at have fokus på. Se folder med konkrete anbefalinger og værktøjer til, hvordan klubben kan blive bedre til at fastholde nuværende voksenmedlemmer. Klik her

Folderen tager udgangspunkt i fire konkrete råd:

– Fokus på fastholdelse
– Udpeg en trivselskoordinator i klubben
– Afdæk nuværende medlemmers behov og ønsker
– Formidl klubbens nye voksentilbud

Den fysiske flyer med fastholdelse af voksenmedlemmer kan afhentes hos DIF, Anders Vedel i Team Bredde og Motion.

Tjekliste til planlægningen af sæsonen

Der er ikke altid hænder nok i idrætsforeningerne. Klubben kan komme godt fra start med en tjekliste. Se den her

Skab overblik med et årshjul

En anden løsning til at komme godt fra start er at benytte sig af et årshjul. Det frigør tid i klubben, så man kan bruge tiden på det, som betyder noget i klubben. Så er der ro på ledelsen og styr på trænere, bestyrelse og frivillige. Udfyld årshjul ved hjælp af denne skabelon. Klik her

Brug Facebook til at skyde sæsonen godt i gang

Facebook er et rigtig godt værktøj til at skabe synlighed og opmærksomhed omkring klubben. DIF har i samarbejde med Idrættens Medieudvalg produceret en række videoer, som kan hjælpe klubber med at få mere ud af Facebook.

– Få siden til at leve
– Opret events
– Brug levende billeder
– Tilknyt flere redaktørerne og administratorer

Se videoerne her

Se hvordan klubben kan søge om støtte her

Forfatter: Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: 27 26 06 09
Kontaktperson e-mail: carsten.egeholt@bordtennisdanmark.dk