GP-deltagelse

Præcisering af reglerne:

For alle ungdomsspillere i ungdomslandsholdstrupperne gælder fra d.d. følgende, med mindre andet er aftalt direkte med ungdomslandstræneren:

– Alle spillere i drenge- og junior landsholdstrupperne skal deltage i minimum 4 GP turneringer pr. sæson.

– Alle spillere i drenge- og juniorlandsholdstrupperne skal deltage i den aldersklasse, der passer med deres årgang.

Hvis man vælger ikke at deltage ved GP turneringerne, uden dette er aftalt med ungdomslandstræneren, vil man ikke være i betragtning til div. træningslejre og turneringer, hvor spillerne udtages af ungdomslandstræneren. Man vil heller ikke have mulighed for at deltage via egenbetaling ved internationale turneringer, hvor DBTU skal tilmelde spilleren.

Formålet med denne præcisering af reglerne er, at der de seneste par sæsoner er kommet den opfattelse blandt flere af ungdomslandsholdsspillerne, at man ikke behøver at deltage i de danske GP turneringer, og hvis man deltager, behøver man ikke at spille i sin egen række.
Den nationale konkurrence ungdomsspillerne imellem er et vigtigt skridt i alle ungdomsspillernes udvikling. Det er ved disse turneringer, og ved div. holdkampe for deres klubhold, at spillerne har mulighed for at implementere de ting de træner i træningslokalet. Det er også her hvor spillerne lærer at forholde sig til det pres der findes, hvis man er landsholdsspiller. Hvis spillerne springer dette skridt i deres udvikling over, vil udbyttet af deltagelsen ved de internationale turneringer blive klart mindre, og resultaterne dårligere, da spillerne ikke vil være optimalt forberedt.

Grundet den manglende bredde blandt pige og damejuniorspillerne, vil det være en mulighed for Nicoline Koefoed, Sofie Egeholt Bang og Sophie Walløe, at vælge internationale GP turneringer frem for deltagelse i de danske GP turneringer. Disse 3 spillere har igennem længere tid vist, at de vil have mere gavn af den internationale erfaring, som deltagelsen i f.eks. svenske GP turneringer vil give dem.

Hvis man som spiller i ungdomslandsholdstrupperne har valgt ikke at deltage i enten Københavns eller Sisu´s GP, forventes det at man deltager i de resterende 3 GP turneringer, også i sin egen aldersrække.
Rød linje

Forfatter: Mads Sørensen
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 24
Kontaktperson e-mail: mads.sorensen@dbtu.dk