I denne weekend deltager en del danske spillere i sæsonens første svenske Grand Prix-stævne, der afvikles i Växjö.
Blandt deltagerne kan nævnes Claus Rasmussen, UEM-bronzevinderen Kasper Sternberg Sjelle og landsholdsspillerne Kimmie Sørensen og Pernille Søndergaard.
De danske klubber, der deltager ved stævnet er Albertslund IF, BTK 61, Køge Bugt BTK, Team Hørning – derudover stiller Kasper og Kenn Løkkegaard op for den svenske klub Västers BTK.
Herreeliterækken blev afviklet allerede fredag, hvor Kasper nåede helt til kvartfinalen efter sejre over bl.a. Lukas Rydén (der senere nåede semifinalen) og Hampus Nordberg – i kvartfinalen blev det til nederlag mod Anders Sjöstedt med 2-3. Claus Rasmussen tabte i første runde efter puljen til Anders Holm – rækken blev vundet af Peter Nilsson efter finalesejr over Robert Svensson…
Se alle resultater fra herreeliterækken, samt alle øvrige rækker på http://www.danningelanda.se/
GP i Växjö
Forfatter: DBTU
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 10