Gratis Klubtrænerkurser

Med baggrund i det der er blevet betegnet ”Maze-effekten” – den store tilstrømning af nye spillere til dansk bordtennis – er det helt essentielt, at klubberne rundt om i Danmark er gearet til at tage vare på medlemstilstrømningen. Den største udfordring i relation hertil er uddannelsen af nye klubtrænere, hvilket vi gerne vil gøre en ekstraordinær indsats for fra Dansk BordTennis Unions (DBTU) side.

Derfor tilbydes du nu muligheden for at deltage gratis på et klubtrænerkursus.

Klubtræneruddannelsen varer 8 timer og henvender sig primært til bordtennis-interesserede, der skal arbejde med begyndere og let øvede eller som blot ønsker at udvide egen viden om bordtennis og egne træningsfærdigheder. Klubtræneruddannelsen giver en introduktion til almen undervisningslære, pædagogik, slagmetodik, teknik, batfatning, forskellige træningsformer, motivation og leg.

Deltagerne skal være fyldt 14 år. I forbindelse med kurset modtager deltagerne undervisning, der gennemføres af en af DBTUs velkvalificerede undervisere, materialer og frokost – og husk det netop nu er gratis at deltage.

Klubtrænerkurserne afvikles efter følgende plan:

Klubtrænerkursus Vedbæk 5. feb. 2005
Klubtrænerkursus Kolding 6. feb. 2005
Klubtrænerkursus Næstved 6. feb. 2005
Klubtrænerkursus Årslev 20. feb. 2005
Klubtrænerkursus Randers 20. marts 2005
Klubtrænerkursus Snejbjerg (Ved Herning) 9. april 2005
Klubtrænerkursus Bornholm 30. april 2005
Klubtrænerkursus Odense 30. april 2005
Klubtrænerkursus Amager 30. april 2005
Klubtrænerkursus Roskilde 30. april 2005

Tilmelding foretages via DBTUs hjemmeside, hvor der under uddannelse finder en elektronisk tilmeldingsblanket eller ved henvendelse til Dorte Kronsell, DBTUs kontor.

Vi glæder os til at se dig.

Såfremt du har spørgsmål til ovennævnte eller blot ønsker at vide mere om klub-træneruddannelsen, er du velkommen til at kontakte en af følgende personer:
Dorte Kronsell, DBTU – tlf.: 43 26 21 13 eller e-mail: dorte.kronsell@dbtu.dk.
Morten Kranker, Formand for Uddannelsesgruppen – tlf.: 22 86 76 39.
Betina Haagensen, Uddannelsesgruppen – tlf.: 56 96 50 72.

Forfatter: Morten Kranker
Kontaktperson tlf.: 43 26 21 17
Kontaktperson e-mail: jakob.harden@dbtu.dk