Landshold på træningslejr.
Det Grønlandske bordtennis landshold er på træningslejr i Danmark for at forberede sig til Island Games, som afholdes på Rhodos i starten af juli. Lejren afholdes på Tjele Efterskole fra onsdag den 20. juni til lørdag den 23. juni, hvorefter landsholdet fortsætter til Rhodos for at have en uges træningslejr der.
Malik Kleist og Arnannguaq Lyberth fra Team Nørreå bordtennis og elever på Tjele Efterskole deltager på landsholdet, som har en målsætning om mindst én medalje.
Det er der gode chancer for i holdturneringen. men det vil blandt andet kræve en sejr over det færøske landshold i den indledende pulje. Kampen mod Færøerne er i øvrigt arvefjendeopgøret.
I lighed med det grønlandske landshold har de også en dansker som landstræner (Preben Larsen), og rent faktisk bliver 2 af deres spillere næste år elever på Tjele Efterskole og dermed også medlemmer af Team Nørreå bordtennis.
Har I lyst til at besøge landsholdet på deres træningslejr kan det ske på Skjern skole onsdag 20. juni fra kl. 17.30-21.00 eller fredag 22. juni fra 10-12.00 på Tjele Efterskole – eller i forbindelse med landsholdets træning på NRGI Park i Århus, torsdag d. 21. juni kl. 15.30. Nærmere kan aftales med undertegnede.