Groth/Franziska vinder Czech Open

Jonathan Groth og Patrick Franziska efter sejren i Olomouc. Foto: ITTF.

De forsvarende europamestre Jonathan Groth og hans tyske makker Patrick Franziska vandt søndag finalen World Tour Czech Open. Det var deres fjerde sejr i fem finaler i herre double på World Touren.

I finalen vandt Groth/Franziska over det svenske par Kristian Karlsson og Mattias Falck med 3-1 i sæt. Dette var den sidste store turnering inden Europamesterskaberne i bordtennis i Alicante i Spanien, der starter om tre uger fra den 18. til 23. september, og hermed synes det som om Jonathan Groth og Franziska er på vej mod storformen. I al fald må de efter sejren i Tjekkiet være i favoritfeltet.

Det var dog en meget tæt finale:
“Det var en tæt kamp. Det var en kamp om at få initiativet og derfor at serverne og returerne lå rigtigt, så modstanderne ikke kunne komme i angreb. Det lykkedes for os at komme igennem krisen i tredje sæt hvor vi var bagud 4-9 og igen finde momentum. Det var en dejlig sejr i en svær kamp”, sagde en tilfreds Jonathan Groth efter kampen.

I første sæt var parrene helt lige indtil 5-5. Her fik Groth og Franziska momentum og fik overtaget i det korte spil og fik sat et par gode kontraangreb ind og spillede fejlfrit de næste seks bolde og vandt 11-5. I andet sæt var det svensk føring fra start til slut, og de kom foran 5-2 inden europamestrene fik udlignet til 5-5, men svenskerne genvandt initiativet og førte 9-5. Det blev 8-9 efter en fantastisk bold, og svenskerne tog en time out inden de så kom foran 10-8 og vandt sættet på den anden sætbold med 11-9.
Svenskerne beholdt momentum i starten af tredje sæt. Fra 5-4 gik de til 9-4. Her reddede Groth et loop med en økseblokering, og det point brød det svenske spil. Pludselig fandt det dansk-tyske par igen momentum og spillede en række fejlfri bolde og fik udlignet til 9-9. De tog en time out, men kom dog bagud 9-10, men fik udlignet til 10-10 og vandt 12-10. Det blev det helt afgørende moment i kampen.
Fjerde sæt var lige til 5-5, men her fik Groth og Franziska fat i det korte spil og på den måde fik de initiativet. Det blev 7-5, 8-6 og 10-6 inden det blev dansk/tysk sejr på 11-7 i fjerde sæt og dermed 3-1 i sæt.

Finale cifre: 11-5, 9-11, 12-10, 11-7. Se kampen her

Med sejren i dag skal det gå meget galt, hvis ikke Jonathan Groth og Patrick Franziska kvalificerer sig til finalen i World Touren i Korea i december. Der mangler kun to afdelinger af World Touren. Det er Østrigske åbne og svenske åbne. Men næste store opgave for Jonathan Groth og Patrick Franziska bliver titelforsvaret i herredouble i Alicante i Spanien  fra den 18. til 23. september.

Fredag
Jonathan Groth og Anders Lind mødtes i semifinalen i herredouble ved World Tour Czech Open (se herunder). Her vandt de forsvarende mestre Groth/Franziska med 3-0 i sæt over Anders Lind og hans ungarske makker Bence Majoros.

 
Klar til danskermøde i World Tour-semifinale i Olomouc.

Torsdag
I 2017 vandt Jonathan Groth og tyske Patrick Franziska herredouble ved Czech Open.
Torsdag formiddag indledte parret titelforsvaret med en sejr på 3-1 i sæt i 1/8-finalen over Can Akkuzu/Joe Seyfried, Frankrig. Samtidigt spillede Anders Lind sig i sin første World Tour kvartfinale, da han sammen med ungarske Bence Majoros vandt med 3-1 i sæt over Samsonov/Platonov, Hviderusland.
Både Groth og Franziska har spillet sig i 1/8-finalen i herresingle, hvor de nu skal stå overfor hinanden.

Læs artikel på ITTFs hjemmeside her

Onsdag
En godt spillende Anders Lind var millimeter fra at vinde over Polens bedste spiller Jakub Dyjas (nr. 77 i verden) i tredje runde af kvalifikationen i herresingle ved World Tour Czech Open. Den danske mester i herresingle førte med hele 9-2 i 7.- og afgørende sæt, inden Dyjas vendte kampen på hovedet og vandt de næste ni bolde og dermed sættet 11-9. Lind førte undervejs med 3-2 i sæt og havde 10-10 i sjette sæt, som blev tabt med 13-11.
Jakub Dyjas vandt efterfølgende med 4-2 i sæt over Robert Gardos, Østrig og kvalificerede sig dermed hovedturneringen, hvor skæbnen ville, at han i 1/16-finalen møder den eneste tilbageværende danske spiller Jonathan Groth.

Herresingle, kvalifikation, 1. runde
Michael Maze, Danmark (nr. 463 på vr.) – Samuel Novota, Slovakiet (nr. 260 på vr.), 4-1 (11-5, 11-6, 8-11, 11-3, 11-6)


Mikkel Hindersson laver udstrækning med Michael Maze efter første kamp. Foto: fra Facebook.

Herresingle, kvalifikation, 2. runde
Anders Lind, Danmark (nr. 117 på vr.) – Andrea Landrieu, Frankrig (nr. 143 på vr.), 4-1 (7-11, 15-13, 11-9, 11-6, 11-6)
Grigory Vlasov, Rusland (nr. 139 på vr.) – Michael Maze, Danmark, 4-1 (11-4, 11-13, 11-5, 11-9, 11-7) 
Samuel Walker, England (nr. 111 på vr.) – Tobias Rasmussen, Danmark (nr. 220 på vr.), 4-0 (11-9, 11-7, 11-4, 12-10)

Herresingle, kvalifikation, 3. runde
Jakub Dyjas, Polen (nr. 77 på vr.) – Anders Lind, Danmark (nr. 117 på vr.), 4-3 (11-6, 8-11, 8-11, 11-9, 11-13, 12-10, 11-9 efter 2-9)

Herresingle, 1/16-finale
Jonathan Groth, Danmark (nr. 20 på vr.) – Jakub Dyjas, Polen (nr. 77 på vr.), 4-2 (11-2, 11-2, 7-11, 7-11, 11-7, 11-5)

Herresingle, 1/8-finale
Patrick Franziska, Tyskland (nr. 17 på vr.). – Jonathan Groth, Danmark (nr. 20 på vr.), 4-2 (11-9, 6-11, 11-7, 11-3, 9-11, 11-9)

Herresingle U21, 1/16-finale
Anders Lind, Danmark – Andrei Putuntica, Moldavien (nr. 307 på vr.), 3-2 (11-8, 11-7, 10-12, 7-11, 11-8)
Herresingle U21, 1/8-finale
Aleksandr Khanin, Hviderusland (nr. 122 på vr.) – Anders Lind, Danmark, 3-2 (8-11, 11-4, 11-13, 11-5, 11-9)

Herredouble, kvalifikation, 1. runde
Anders Lind, Danmark/Bence Majoros, Ungarn – Lei Kou/Viktor Yefimov, Ukraine, 3-0 (11-8, 11-4, 11-6)
Herredouble, kvalifikation, 2. runde
Anders Lind, Danmark/Bence Majoros, Ungarn – Eric Jouti/Gustavo Tsuboi, Brasilien, 3-2 (11-9, 11-2, 8-11, 8-11, 17-15)

Herredouble, 1/8-finaler
Jonathan Groth, Danmark/Patrick Franziska, Tyskland – Can Akkuzu/Joe Seyfried, Frankrig, 3-1 (11-6, 11-6, 11-13, 11-9)
Anders Lind, Danmark/Bence Majoros, Ungarn – Vladimir Samsonov/Pavel Platonov, Hviderusland, 3-1 (11-9, 11-8, 7-11, 13-11)
Herredouble, kvartfinaler
Jonathan Groth, Danmark/Patrick Franziska, Tyskland – Tomokazu Harimoto/Yuto Kizukuri, Japan, 3-1 (8-11, 11-8, 13-11, 11-9)
Anders Lind, Danmark/Bence Majoros, Ungarn – Nandor Ecseki/Adam Szudi, Ungarn, 3-1 (11-4,11-8, 2-11, 11-8)
Herredouble, semifinale
Jonathan Groth, Danmark/Patrick Franziska, Tyskland – Anders Lind, Danmark/Bence Majoros, Ungarn, 3-0 (11-7, 11-9, 11-8)
Herredouble, finale
Jonathan Groth, Danmark/Patrick Franziska, Tyskland – Mattias Falck/Kristian Karlsson, Sverige, 3-1 (11-5, 9-11, 12-10, 11-7)

Følg turneringen her

Forfatter: Arne Madsen/Carsten Egeholt
Kontaktperson tlf.: +46 72 301 41 11
Kontaktperson e-mail: linus.mernsten@dbtu.dk